Psykologhjælp til unge

Du kan i dette tilbud få op til fem gratis samtaler hos en psykolog. Samtalerne tager udgangspunkt i dine aktuelle problemer. Eventuelt kan vi guide dig videre til hjælp andre steder. Samtalerne er anonyme, men du bliver bedt om at dokumentere alder og bopælskommune. Det kan fx være at vise dit gule sundhedskort.

Du kan ringe eller møde op i åbningstiden og høre nærmere om mulighederne for at få tilbudt samtaler - se åbningstider og telefontider under kontakt. 

Gratis psykologhjælp til unge holder lukket fra d. 24. december til og med d. 1. januar undtaget d. 28. december, hvor tilbuddet holder åbent. 

Der kan forekomme ventetid på samtalerne.

Har du akut behov for psykologisk hjælp, skal du kontakte din egen praktiserende læge, der kan hjælpe dig videre.