Gå til hovedindhold

Børnesamtaler - gratis psykologhjælp til børn og unge under 15 år

Har dit barn det svært og har brug for at tale med en voksen? En voksen, der lytter til det, dit barn har på hjerte. Børn til og med 14 år kan få op til fem gratis samtaler med en psykolog, hvis barnet er motiveret for det.

  • Læs op

Indhold

    Er dit barn under 15 år?

    Går dit barn og tumler med noget, som det gerne vil tale med en voksen om? Det kan eksempelvis være:

    • Mobning
    • Skoletræthed
    • Ængstelighed
    • Lavt selvværd
    • Familieproblemer 

    Så kan du eller dit barn ringe til PPR og få afklaret, om børnesamtaler kan være et tilbud for jer.

    Du kan ringe på 41 85 97 00. Telefonen er åben mandag og onsdag kl. 13.00-16.00. Telefonen er lukket i skolernes ferier. 

    Vigtigt at vide om børnesamtaler

    • Samtalerne er for børn under 15 år
    • Samtalerne bliver registeret og er fortrolige
    • Hvis dit barn har behov for, at en forælder deltager i forløbet, kan det aftales. Ofte deltager en eller begge forældre ved første samtale
    • Samtalerne er støttende og målrettet lettere problematikker. Det er dermed ikke et længevarende behandlingsforløb  

    Andre steder du kan søge hjælp

    • Familier, der har brug for hjælp, kan få støtte og rådgivning ved Familiecentret. Familiecentret kan kontaktes på telefon 89 40 62 00
    • Socialkompasset

    Har du brug for akut hjælp

    • Har du akut behov for hjælp til dit barn, skal du kontakte egen læge. Uden for åbningstid kan du kontakte Lægevagten på telefon 70 11 31 31
    • Psykiatrisk Rådgivningstelefon kan kontaktes døgnet rundt på telefon 78 47 04 70
    • Livslinjen kan du kontakte kl. 11.00-04 på telefon 70 20 12 01

    Er du over 15 år?

    Så har du også mulighed for gratis psykologhjælp

    Du kan også finde hjælp og støtte her:

    Sidst opdateret: 29. august 2023