Kender du en, der drikker?
Som pårørende kan du få hjælp til at snakke om det, der fylder for dig og din familie.
Du kan gratis og uforpligtende tage kontakt til os i Rusmiddelcenter Aarhus.
Er du er pårørende til en person der drikker, kan du opleve dig lige så belastet som den, der drikker.
Det kan være forskelligt, hvordan man reagerer som pårørende, men typiske reaktioner kan være:
- At det er skamfuldt og vanskeligt at snakke om problemet
- At det er svært at finde ud af om, der er tale om et egentligt problem
- At det er vanskeligt at fastholde egne grænser
- At man føler stort ansvar for, at ens nærmeste stopper med at drikke
- At man oplever symptomer som stress, tristhed, vrede eller uvirkelighedsfølelse.
Hvis du er over 18 år, kan du kontakte vores modtagelse på 87 13 21 00. Her kan du få råd og vejledning, og du kan høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig som pårørende.
Under 25 år?
Hvis du er under 25 år, og din mor eller far drikker, så kan BRUS tilbyde personlige samtaler, hvor du, alene eller sammen med dine forældre, kan tale om det, der er svært.
BRUS tilbyder også gruppeforløb med andre unge i din situation.
Har du børn under 18?
Er du pårørende med børn under 18 år, kan du få et familieorienteret forløb for dig og din eventuelle partner og børn.
Vi har fokus på din og din families trivsel. Forløbet foregår, som udgangspunkt, som individuelle samtaler eller familiesamtaler. Du har mulighed for at deltage i andre aktiviteter i huset sideløbende med dit forløb i familieteamet.
Du kan inddrage din partner i samtalerne, og vi anbefaler ofte også, at du tager dine børn med til et par samtaler.
Du er velkommen til at kontakte vores modtagelse på 87 13 21 00, for at høre mere om tilbuddet.
Hvis du er under 25 år, og din mor eller far drikker, så kan BRUS tilbyde personlige samtaler, hvor du, alene eller sammen med dine forældre, kan tale om det, der er svært.
BRUS tilbyder også gruppeforløb med andre unge i din situation.
Er du pårørende med børn under 18 år, kan du få et familieorienteret forløb for dig og din eventuelle partner og børn.
Vi har fokus på din og din families trivsel. Forløbet foregår, som udgangspunkt, som individuelle samtaler eller familiesamtaler. Du har mulighed for at deltage i andre aktiviteter i huset sideløbende med dit forløb i familieteamet.
Du kan inddrage din partner i samtalerne, og vi anbefaler ofte også, at du tager dine børn med til et par samtaler.
Kontakt Modtagelsen.
Venter du på et behandlingstilbud hos TUBA Aarhus?
Er du mellem 25 og 35 år og venter du på et behandlingstilbud hos TUBA Aarhus?
Så har du nu mulighed for at få hjælp. Send en mail på ungirusfamilie@aarhus.dk, og vi kontakter dig i løbet af to hverdage.