Gå til hovedindhold

Ung i rusfamilie

Et samtaletilbud til dig, der er 25-35 år, bor i Aarhus og har, eller har haft, rusmiddelproblemer tæt på, hos forældre eller søskende.

Indhold

    Når du er pårørende til en person der har eller har haft et rusmiddelproblem, kan du opleve dig lige så belastet som den, der har problemet.

    Det er almindeligt, at man, som pårørende, kan have forskellige reaktioner, måske genkender du nogle af disse:

    • det kan være svært og skamfuldt at snakke om problemet
    • det er vanskeligt at fastholde egne grænser
    • du føler stort ansvar for dine nærmeste 
    • du oplever symptomer som stress, tristhed, vrede eller uvirkelighedsfølelse.
    • dine bekymringer får dig til at ligge søvnløs om natten
    • du føler dig magtesløs.

    I samtalen har vi fokus på at støtte til dig og hjælpe dig til at mestre din livssituation. Målet er, at du, med hjælp, finder veje til trivsel og til at styrke din mentale sundhed.

    Samtalerne er gratis, og hvis det er relevant for dig, har du også mulighed for at deltage i en gruppe.

    Vi tilbyder desuden både fysisk og online rådgivning. Du kan gratis og uforpligtende kontakte os via mail: ungirusfamilie@aarhus.dk

    Vi vender tilbage til dig inden for to - tre arbejdsdage.

    Sidst opdateret: 26. maj 2025