Gå til hovedindhold

Lærende Fællesskaber

Vi tilbyder kurser og gruppeforløb til dig, der oplever at have det svært i hverdagen.

  • Læs op

Indhold

    Vi hjælper dig med at styrke dine evner, så du bedre kan hjælpe dig selv med at tackle hverdagens udfordringer.

    Det er helt naturligt, hvis der er sider af din hverdag, du føler, du ikke selv kan magte. Fællesskaber er kernen i vores tilbud til dig. Her kan du være sammen med andre unge og få relationer til både unge og voksne. Det er af stor betydning for et godt ungdomsliv.

    Sammen aftaler vi, hvilke forløb, der passer til dig.

    Tilbuddets indhold

    Vi har mange forskellige gruppeforløb og kurser.

    I grupperne kan du fx blive bedre til at få styr på dit eget liv. Vi hjælper dig til større selvstændighed, selvværd og ansvarlighed, samtidig med, at du får mulighed for at knytte bånd og få nye venner undervejs.

    Hver onsdag er det muligt at deltage i vores OnsdagsSalon, som er et større fællesskab. Vi spiser sammen, og derefter vælger du et af de tre spor:

    1. Kreativitet og design
    2. Sundhed og trivsel
    3. Refleksion og tanker.

    Sådan får du adgang til tilbuddet

    Du skal henvises til tilbuddet. Kontakt Ungecenter Rådgivning og Visitation.

    Sidst opdateret: 09. april 2024