Gå til hovedindhold

Tryghedsagenterne

Forebyggende, akut indsats til særligt udsatte og sårbare børnefamilier.

Indhold

    Formålet med Tryghedsagenterne er at støtte familierne igennem en praksisorienteret indsats, som skaber sikkerhed for barnet

    Målgruppen er børnefamilier med børn i alderen 0-17 år. Indsatsen retter sig mod særligt udsatte og sårbare familier. 

    Forældrene kan have udfordringer med at møde deres børn på en relevant måde, og der kan være tegn på vold, misbrug, kaos el.lign. Indsatsen er indgribende og akut, og børnenes sikkerhed ved ophold i hjemmet kan være i fare.

    Vi tilbyder praktisk pædagogisk støtte, og vi arbejder med at få skabt struktur og en tryg og sikker base for børnene i hjemmet.

    Tryghedsagenterne er sidste mulighed for at hjælpe en familie med en forebyggende indsats i forhold til indsatstrappen, da næste trin op ad trin på trappen er anbringelse. Derfor bliver udfaldet af sagerne hos Tryghedsagenterne i nogle tilfælde, at de overgår til anbringelse.

    Sådan iværksættes indsatsen

    Familiecentret henviser til indsatsen.

    Lovgrundlag

    Indsatsen iværksættes efter barnets lov § 32, stk. 1 nr. 2 og § 30, stk. 1 nr. 1.

    Sidst opdateret: 13. maj 2024