Gå til hovedindhold

Bofællesskabet Mårslet

Botilbud med døgndækning til voksne med udviklingshæmning, der har betydeligt og varigt brug for pædagogisk støtte og omsorg.

Indhold

    Vi forsøger at skabe et hjemligt og omsorgsfuldt miljø for beboerne, som vi også udfordrer gennem oplevelser og planlagte pædagogiske forløb, der skal medvirke til fysisk, psykisk og social udvikling.

    Vi har øje for beboernes forskelligheder og fokus på, at de lever deres liv på egne præmisser og i harmoni med fællesskabet.

    Sammen med hver enkelt beboer udarbejder vi en individuel handleplan med mål for den pædagogiske indsats.

    Boligerne

    Der er fire selvstændige huse med i alt 28 toværelses lejligheder, hvoraf to er aflastningsboliger. Desuden er der et aktivitets- og fælleshus. I fælleshuset er der et produktionskøkken, hvor maden tilberedes.

    Personalet

    Vores personale er pædagogisk uddannet, der er social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, en kok og øvrigt servicepersonale. der er to vågne nattevagter tilknyttet.

    Lovgrundlaget

    Bofællesskabet er etableret efter § 105 i lov om almene boliger. Bostøtten gives efter servicelovens § 83 og 85, og handleplaner udarbejdes efter serviceloven § 141

    Sidst opdateret: 1. maj 2024