Handicapbil - dækning af driftsudgifter
Hvis du har en handicapbil, kan du muligvis få dække driftsudgifter. Når du søger om dækning af driftsudgifter skal der foretages en vurdering af om du er berettiget til at få dækket driftsudgifterne.
Når du ansøger om dækning af driftsudgifter i forbindelse med handicapbil skal der foretages en vurdering af, om det er sandsynligt, at du også ville have haft en bil, hvis ikke du havde haft en nedsat funktionsevne.
- Hvis det vurderes, at du ikke ville have bil, hvis du ikke havde en nedsat funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge om dækning af alle nødvendige driftsudgifter i forhold til din handicapbil.
- Hvis det vurderes, at du ville have bil uanset din funktionsnedsættelse, og du er bevilget en kassebil, har du mulighed for at søge om dækning af differencen på alle nødvendige driftsudgifter mellem din kassebil og en almindelig personbil.
Vurderingen sker ved at sammenligne dig som ansøger med andre borgere på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at kommunen udover alder kan lægge vægt på fx beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, aktivitetsniveau og behovet for mobilitet.
Den samme vurdering skal ske, hvis der er flere biler i husstanden.
Det kan du læse mere om på Ankestyrelsen hjemmeside, hvor der er en principmeddelelse.
Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside
Vurderet til ikke at ville have haft bil, hvis ansøger ikke havde en funktionsnedsættelse
Ved ansøgning om merudgifter og enkeltstående merudgifter skal du være opmærksom på, at det er et almindeligt socialretligt princip, at en udgift skal søges dækket, inden du har påtaget dig udgiften.
Vurderet til at ville have haft bil uanset funktionsnedsættelse
Ved ansøgning om merudgifter og enkeltstående merudgifter skal du være opmærksom på, at det er et almindeligt socialretligt princip, at en udgift skal søges dækket, inden du har påtaget dig udgiften.