Vurderet til ikke at ville have haft bil, hvis ansøger ikke havde en funktionsnedsættelse
Ved ansøgning om merudgifter og enkeltstående merudgifter skal du være opmærksom på, at det er et almindeligt socialretligt princip, at en udgift skal søges dækket, inden du har påtaget dig udgiften.
Du kan søge om dækning af løbende merudgifter til bl.a. handicapbetinget kørsel, ordinær kørsel, bilforsikring og udligningsafgift.
Når du søger om at få dække udgifter til kørsel skal du udfylde kørselsskemaet.
Du finder kørselsskemaet her
Beregning af de nødvendige udgifter til kørsel
Når vi laver en en beregning af de nødvendige udgifter til kørsel, bruger vi statens lave kilometertakst.
Statens lave kilometertakst er sammensat af variable udgifter og et skønsmæssigt fastsat kilometerafhængigt værditab (på 0,25 kr. pr. km. I). Værditabet kan ikke medtages i beregningen. Taksten med de variable udgifter, som anvendes i beregningen, omfatter udgifter til brændstof, dæk, samt vedligeholdelse og reparationer.
Når vi beregner de nødvendige merudgifter til ordinær kørsel, trækkes udgifter til sparet offentlig transport fra.
Dækning af enkeltstående merudgifter
Du kan også søge om dækning af enkeltstående merudgifter til fx service, reparation, dæk og syn.
Servicelovens § 100 giver mulighed for at få dække merudgifter til lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen.
Ankestyrelse har lavet en principmeddelelse som du kan læse her
Der er i Danmark ikke et lovkrav om at bruge vinterdæk. Derfor kan der ikke søges til dækning af vinterdæk.
Løbende merudgiftsbevilling
Hvis du har en løbende merudgiftsbevilling og der får dækket nødvendige merudgifter til kørsel, skal du være opmærksom på, at du med statens lave kilometertakst er kompenseret for nogle af dine merudgifter til dæk samt vedligeholdelse og reparationer.
I 2025 er de variable udgifter på 1,98 kr. pr. km., og det fordeles med
- 0,75 kr. til brændstof
- 0,20 kr. til dæk
- 1,03 kr. til vedligeholdelse og reparationer.
Det betyder, at hvis der eksempelvis er godkendt 5.000 km årligt i den løbende bevilling, vil du være kompenseret sådan here:
- 5.000 km. årligt x 0,20 kr. til dæk = 1.000 kr. årligt til dæk
- 5.000 km. årligt x 1,03 kr. pr. km. til vedligeholdelse og reparationer = 5.150 kr. årligt til vedligeholdelse og reparationer
For at undgå dobbelt kompensering skal det, der er kompenseret for i den løbende bevilling fratrækkes ved beregning af dine nødvendige merudgifter til service, reparation, dæk og syn.
Det skal også vurderes, om en merudgift til reparation af bil er nødvendig i lovens forstand, eller om den kunne have været undgået ved udskiftning af bilen efter reglerne i servicelovens § 114.
Det kan du læse mere om her:
Udskiftning af bil efter 6 eller 8 år, jf. Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service
Du kan indsende din ansøgning her
Du skal indsende tilbuddet fra værkstedet. På tilbuddet skal bilens registreringsnummer og den ansøgte udgift fremgår. Du skal også oplyse, om du giver samtykke til, at vi kontakter værkstedet.