Gå til hovedindhold

Vurderet til at ville have haft bil uanset funktionsnedsættelse

Ved ansøgning om merudgifter og enkeltstående merudgifter skal du være opmærksom på, at det er et almindeligt socialretligt princip, at en udgift skal søges dækket, inden du har påtaget dig udgiften.

Indhold

    Hvis du, uanset hvilken funktionsnedsættelse du har, er vurderet til at ville have bil, kan der dækkes nødvendige merudgifter til din handicapbil, hvis den er særlig stor og driftsmæssig dyr i forhold til personbiler af almindelig størrelse. 
    Hvis du eksempelvis er bevilget en kassebil, kan forskellen i udgiften til brændstof mellem din bil og en almindelig personbil dækkes som en nødvendig merudgift.

    Personbiler af almindelig størrelse er en bred vifte af forskellige typer gængse biler, som kan variere fra mikrobiler til større familiebiler. I den forbindelse har din livssituation afgørende betydning, herunder særligt hvor mange medlemmer, der er i husstanden.

    Du kan søge om dækning af løbende merudgifter til bl.a. handicapbetinget kørsel, ordinær kørsel, og bilforsikring.

    Når du søger om dækning af løbende merudgifter, skal du udfylde kørselsskema.

    Dækning af enkeltstående merudgifter

    Du kan også søge om dækning af enkeltstående merudgifter til fx service, reparation, dæk og syn.

    Servicelovens § 100 giver mulighed for at få dække merudgifter til lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen.
    Ankestyrelse har lavet en principmeddelelse som du kan læse her

    Der er i Danmark ikke et lovkrav om at bruge vinterdæk. Derfor kan der ikke søges til dækning af vinterdæk.

    Det skal også vurderes, om en merudgift til reparation af bil er nødvendig i lovens forstand, eller om den kunne have været undgået ved udskiftning af bilen efter reglerne i servicelovens § 114.
    Det kan du læse mere om her:
    Udskiftning af bil efter 6 eller 8 år, jf. Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter lov om social service

    Du skal sende tilbuddet fra værkstedet. På tilbuddet skal bilens registreringsnummer stå og den udgift du søger. Du skal også sende et tilsvarende tilbud på, hvad reparationen ville koste på en almindelig personbil. Du skal oplyse, om du giver samtykke til, at vi kontakter værkstedet. 

    Sidst opdateret: 8. januar 2025