Hjemmetræning kan ikke træde i stedet for skolegang.
Hvem kan hjemmetræne
Du kan have ret til hjemmetræning af dit barn under 18 år, hvis du selv ønsker helt eller delvist at varetage træning af dit barn i stedet for et kommunalt tilbud. Det er en forudsætning, at dit barn på grund af en betydelig og varigt fysisk eller psykisk handicap, har et behov for hjælp eller særlig støtte, og er i målgruppen for et særligt dagtilbud (fx specialbørnehave), særligt klubtilbud eller anden hjælp efter serviceloven eller dagtilbudsloven. Du kan læse mere om processen og hvilke betingelser du skal opfylde i afsnittet "Betingelser for at kunne træne dit barn derhjemme".
Økonomi
Du kan have ret til at få dækket nødvendige træningsudgifter, og få dækket et eventuelt nødvendigt løntab i forbindelse med hjemmetræningen.