Inspiration til alkoholfri sidste skoledag
Overordnet historik og inspirationsmaterialer til sidste skoledag i Aarhus Kommune
Folkeskolens afgangselever i Aarhus kommune har i mange år haft tradition for at mødes om eftermiddagen i Botanisk Have på deres sidste skoledag for at fejre dagen. Eleverne har i forbindelse med disse arrangementer kunnet indtage alkohol og Botanisk Have har været et offentligt område, som alle kan tilgå.
I slutningen af 2018 besluttede Rådmanden for Børn og Unge at opstarte arbejdet med en reorganisering og nytænkning af sidste skoledag, hvor der blev lagt op til at dagen skulle være alkoholfri. Dette for at bidrage til positiv forebyggelse af alkoholforbrug generelt og med målet om at fremme en sundere alkoholkultur og at udskyde alkoholdebutalderen. Samtidig ønskes en kulturændring, hvor det synliggøres, at alkohol ikke nødvendigvis hører til unges festkultur, jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn og unge under 18 år ikke bør drikke alkohol.
Dette forudsætter, at der skabes gode rammer og attraktive aktiviteter, således afgangseleverne ikke fravælger arrangementet og søger andre alternativer.
I en 3-årig periode fra 2022-2024 blev et koncept afprøvet, som tog udgangspunkt i en aftale med GRIM festivalpladsen. Eleverne skulle gennemføre de sædvanlige events på skolen om formiddagen og fortsætte skoledagen fra kl. 12.30 – 16.00 på GRIM festivalpladsen. Skolerne sørger for elevernes transport til og fra festivalpladsen, stiller en lærer/pædagog til hver klasse med henblik på opsyn med eleverne samt hjælp til afvikling af aktiviteter på selve dagen.
I 2024 blev det sidste gang i afprøvningsperioden og det er sidenhen blev besluttet at gøre konceptet “alkoholfri sidste skoledag” parmanet.
Der deltager hvert år ca. 3.500 elever og ca. 400 ledsagere (lærere, pædagoger).
Organisation, koordinering med videre
En arbejdsgruppe bestående af tre medarbejdere i Pædagogik, Undervisning og fritid (PUF) har forestået planlægningen med involvering af en følgegruppe med repræsentanter for GRIM festival, UngiAarhus, Gadeplan, Skoler og Kommunikation.
En række praktiske opgaver er købt hos GRIM festival. Herudover er gadeplansmedarbejdere til stede, ligesom Østjyllands Politi er med den mobile politistation.
Forinden afviklingen af sidste skoledag udsendes retningslinjer, hvor elever og lærere informeres om, hvad de må medbringe på festivalspladsen, hvad der konfiskeres samt regler for ind- og udgang.
Forældredeltagelse i forbindelse med sidste skoledag er fravalgt, idet der deltager lærere og pædagoger fra skolerne.
De unge kan følge med i planlægningen af sidste skoledag på #sidsteskoledagaarhus profil på Instagram, hvor forskellige budskaber deles og hvor der løbende sker en offentliggørelse af musikprogrammet.
Her findes materialer til inspiration:
Sikkerhedsberedskab sidste skoledag 2024
Sådan sikrer vi børn og unges sikkerhed til sidste skoledag
Planlægning af sidste skoledag 2025
Tidsplan for kommunikation
Vigtig information om sidste skoledag 2024
Brev til kontaktpersoner og skole med vigtig information
Evaluering af den treårige afprøvningsperiode for alkoholfri sidste skoledag
I forbindelse med afslutningen af afprøvningsperioden (2022-2024) af det nye koncept af alkoholfri sidste skoledag på GRIM-festivalplads, er der udarbejdet en aktuel evaluering af sidste skoledag i 2024 samt en overordnet samlet evaluering af hele afprøvningsperioden
Program sidste skoledag 2024
Se det fulde program for sidste skoledag 2024
Oversigt over praktiske opgaver og økonomi
Oversigt til styregruppen i 2024