Handicapkompenserende ordninger
Jobcenter Aarhus tilbyder en række ordninger til dig som har et handicap, og som har behov for støtte til at komme i job eller udføre dit arbejde på lige vilkår med dine kollegaer.
Alle ordningerne kan understøtte, at du med et handicap kommer i job.
Ordningerne er:
Fortrinsadgang
Er det vanskeligt for dig at få et job på det almindelige arbejdsmarked pga. et handicap, og er du ellers i øvrigt kvalificeret, kan du have fortrinsadgang til en ledig stilling ved en offentlig arbejdsgiver.
Hjælpemidler
Hvis du har behov for et hjælpemiddel, så du kan udføre dit arbejde, kan jobcentret bevilge dig eller din arbejdsgiver dette. Hjælpemidlet skal være nødvendigt, og kan været et arbejdsredskab eller en mindre arbejdspladsindretning.
Løntilskud til nyuddannet med et handicap (Isbryderordningen)
Er du nyuddannet, og har en uddannelse på mindst 18 mdr., så har du mulighed for at komme i løntilskud ved en privat eller offentlig arbejdsgiver.
Personlig Assistance
Har du en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage dit job, så kan jobcentret bevillige dig en personlig assistent.
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet