Gå til hovedindhold

Kunstnerhuset Karavana

Aktivitetstilbud til voksne med udviklingshandicap, der har en særlig interesse for at udvikle sig igennem kreative aktiviteter som billedkunst, teater og musik.

Indhold

    Når du arbejder på Karavana er du en del af et socialt og kunstnerisk fællesskab. Du har mulighed for at bruge og udvikle dine kreative evner i et kunstnerisk miljø og møde ligesindede. Vores mål er at komme ud i offentligheden med de kunstneriske produktioner.

    Du behøver ikke at have erfaring med det kunstneriske eller kreative. Alt du behøver er at have lysten til det og at være sammen med andre ligesindede, som også har lysten til at lave billedkunst, teater eller musik.

    Uanset, hvad du arbejder med, så vil vi i høj grad også være sammen med de andre i daglige fællesaktiviteter, som morgensang og fælles kunstneriske projekter.
    Vi har ikke et fast antal pladser, men giver tilbud til cirka 30 borgere.

    Kompagni Karavana
    Kompagniet arbejder med drama og teater i Karavanas eget hus og teatersal. I salen laver vi forskellige dramaøvelser, danser og bevæger os til forskellig slags musik. Sommetider laver vi mindre teaterprojekter. Af og til turnerer vi for at vise forestillinger forskellige steder i landet.

    Karavana Band
    Karavana Band optræder på festivaler og til kongresser og har tidligere lavet udgivelser.

    Atelier Karavana
    I Atelieret arbejder vi med billedkunst i bred forstand, som fx tegning, maleri, grafik og skulptur. Vi har eget Galleri hvor Atelierets arbejde bliver udstillet, og hvor andre har mulighed for at købe værkerne. Vi udstiller også, for at sælge, på institutioner og virksomheder og i Galleributik UNIK.

    Personalesammensætningen

    Personalet er uddannet socialpædagoger, musiklærer, der er værkstedsassistenter og forskellige gæstelærere.

    Lovgrundlaget

    Karavana er etableret efter servicelovens § 104 om aktivitets- og samværstilbud til voksne, der har udviklingshandicap.
    Sidst opdateret: 12. januar 2026