Gå til hovedindhold

Søg tilladelse til at opstille en flyttebil

Her kan du søge om tilladelse til at opstille en flyttebil på offentlig og privat fællesvej. Nedenfor finder du de skabeloner, du skal bruge, og de krav, du skal være opmærksom på, når du sender os din ansøgning.

Indhold

    Ansøg om tilladelse til at råde over vejareal

    Skabeloner

    Vælg den skabelon, som svarer til forholdene på det sted, du ønsker at reservere. Udfyld de skrivbare felter, og vedhæft den udfyldte skabelon din ansøgning. 

    Kan du ikke finde en skabelon, der passer? Så tag fat i os, og vi hjælper dig på vej.

    Vælg den skabelon, som svarer til forholdene på det sted, du ønsker at reservere. Udfyld de skrivbare felter, og vedhæft den udfyldte skabelon din ansøgning. 

    Kan du ikke finde en skabelon, der passer? Så tag fat i os, og vi hjælper dig på vej.

    Spørgsmål og svar

    En tilladelse kræver, at du sender os en ansøgning. Sådan gør du:

    1) Du skal udfylde den skabelon, som passer på det areal, du ønsker at reservere. Du finder alle skabelonerne her på siden. Gem den udfyldte skabelon, så du kan vedhæfte den din ansøgning.

    2) Du skal nu udfylde og sende os din ansøgning. Tryk på linkknappen øverst på denne side, login og udfyld felterne.

    Husk: Der er et fritekstfelt i ansøgningen - her skal du skrive, hvorfor du ikke kan være på privat grund og har brug for at reservere vejen til dit arbejde. Det skal vi vide for at behandle din ansøgning. Og så skal du huske at vedhæfte den skabelon, du allerede har udfyldt.  

    Sagsbehandlingen bliver bedre og hurtigere, når ansøgningen indeholder alle de informationer, vi skal bruge.

    For at mindske generne for andre brugere af kommunens veje skal du så vidt muligt placere dit materiel på privat grund. Når det ikke er muligt, kan du søge om tilladelse til at reservere et offentligt vejareal i en kortere eller længere periode.

    Når du har fået tilladelse til at råde over arealet, betyder det, at øvrige brugere ikke længere - eller kun i et begrænset omfang - kan benytte det. Derfor er Aarhus Kommune som udgangspunkt interesseret i, at arealet er så lille som muligt og perioden for tilladelse så kort som mulig.

    Det er som udgangspunkt muligt at reservere plads på de mest trafikerede veje, det såkaldt kritiske vejnet, men kun på begrænsede tidspunkter af døgnet: kl. 9.00-14.00 og kl. 18.00-06.00.

    På kortet kan du se, hvilke veje der er en del af det kritiske vejnet i Aarhus Kommune.

    Det tager op til 10 arbejdsdage at behandle mindre og simple sager, mens behandlingen af store og komplekse sager kan tage længere tid. 

    Hvis der er interessenter, der har en konkret, væsentlig, direkte og/eller individuel retlig interesse i tilladelsen, skal Aarhus Kommune høre dem på baggrund af din ansøgning. Det kan give en længere sagsbehandlingstid. 

    Når du har modtaget din tilladelse og vil i gang med arbejdet, skal du være opmærksom på en række krav til afmærkning, tilsyn, renhold mm. Det vil alt sammen fremgå af din tilladelse, hvad du skal huske. 

    Er der naboer, som dit arbejde vil påvirke? Så er det dit ansvar at tage kontakt og fortælle dem, hvad der skal ske, hvor længe det vil stå på, og hvilke gener de vil kunne opleve. 

    Er det et større projekt, som tager længere tid, så er det en god idé at kommunikere løbende, hvordan arbejdet skrider frem, og om der er ændringer, som vil få betydning for dem og deres hverdag. 

    Sidst opdateret: 13. november 2023