Søg tilladelse til at opstille andet materiel
Her kan du søge om tilladelse til at opstille andet materiel på offentlige og private fællesveje. Det kan f.eks. være vejfester, mandskabsvogne, materialer til gravearbejde eller småt materiel, som ikke er dækket af de øvrige kategorier på aarhus.dk/rov.
Skabeloner
Vælg den skabelon, som svarer til forholdene på det sted, du ønsker at reservere. Udfyld de skrivbare felter, og vedhæft den udfyldte skabelon din ansøgning.
Kan du ikke finde en skabelon, der passer? Så tag fat i os, og vi hjælper dig på vej.
-
Småt materiel i p bås på vejbane
-
Småt materiel på fortov med fællessti i et vejkryds
-
Småt materiel på vejbane vejindsnævring
-
Småt materiel på fortov med 1,2 meter fri passage
-
Småt materiel på fortov med 1,2 meter fri passage i et vejkryds
-
Småt materiel på vejbane 10 meter til vejkryds
-
Småt materiel på fortov med fællessti
-
Småt materiel på fortov og cykelsti med fællessti
-
Småt materiel på fortov fodgængere henvises til modsatte side
-
Småt materiel på fortov og cykelsti fodgængere henvises til modsatte side
Spørgsmål og svar
En tilladelse kræver, at du sender os en ansøgning. Tryk på linkknappen øverst på denne side, login og udfyld felterne.
Husk: Der er et fritekstfelt i ansøgningen - her skal du skrive, hvorfor du ikke kan være på privat grund og har brug for at reservere vejen til dit arbejde. Det skal vi vide for at behandle din ansøgning.
Sagsbehandlingen bliver bedre og hurtigere, når ansøgningen indeholder alle de informationer, vi skal bruge.
For at mindske generne for andre brugere af kommunens veje skal du så vidt muligt placere dit materiel på privat grund. Når det ikke er muligt, kan du søge om tilladelse til at reservere et offentligt vejareal i en kortere eller længere periode.
Når du har fået tilladelse til at råde over arealet, betyder det, at øvrige brugere ikke længere - eller kun i et begrænset omfang - kan benytte det. Derfor er Aarhus Kommune som udgangspunkt interesseret i, at arealet er så lille som muligt og perioden for tilladelse så kort som mulig.
Det er som udgangspunkt muligt at reservere plads på de mest trafikerede veje, det såkaldt kritiske vejnet, men kun på begrænsede tidspunkter af døgnet: kl. 9.00-14.00 og kl. 18.00-06.00.
På kortet kan du se, hvilke veje der er en del af det kritiske vejnet i Aarhus Kommune.
Det tager op til 10 arbejdsdage at behandle mindre og simple sager, mens behandlingen af store og komplekse sager kan tage længere tid.
Hvis der er interessenter, der har en konkret, væsentlig, direkte og/eller individuel retlig interesse i tilladelsen, skal Aarhus Kommune høre dem på baggrund af din ansøgning. Det kan give en længere sagsbehandlingstid.
Når du har modtaget din tilladelse og vil i gang med arbejdet, skal du være opmærksom på en række krav til afmærkning, tilsyn, renhold mm. Det vil alt sammen fremgå af din tilladelse, hvad du skal huske.
Er der naboer, som dit arbejde vil påvirke? Så er det dit ansvar at tage kontakt og fortælle dem, hvad der skal ske, hvor længe det vil stå på, og hvilke gener de vil kunne opleve.
Er det et større projekt, som tager længere tid, så er det en god idé at kommunikere løbende, hvordan arbejdet skrider frem, og om der er ændringer, som vil få betydning for dem og deres hverdag.
Byliv
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
89404410
E-mail: raadenovervejareal@mtm.aarhus.dk