Gå til hovedindhold

Forurening fra olietanke

Aarhus Kommune skal have besked om forurening fra olietanke og sløjfning af olietankanlæg.

  • Læs op

Indhold

    Du skal underrette kommunen, hvis du konstaterer jordforurening fra en olietank. Kontakt Natur og Miljø på telefon 89 40 45 22.

    Opdager du en akut forurening fra en olietank uden for kommunens åbningstid, skal du følge retningslinjerne ved akut miljøuheld.

    Sådan gør du ved akut miljøuheld

    Konstaterer du et udslip fra en tank, skal du desuden:

    • standse udsivningen af olieproduktet så hurtigt så muligt
    • begrænse spildet i jorden.

    Friske olieprodukter spreder sig hurtigt i jorden. Det har derfor stor betydning for omfanget af jordforureningen, at du standser udsivningen, og at du får den forurenede jord fjernet hurtigt.

    En hurtig indsats over for forureningen kan i mange tilfælde sikre, at den forurenede jord kan fjernes helt, og at ejendommen kan undgå at blive kortlagt efter lov om forurenet jord. En hurtig indsats kan også medvirke til at reducere omkostningerne til genopretningen efter forureningen.

    Som dokumentation for oprensning efter olietanke skal du udtage renbundsprøver fra både tankgravens (udgravningens) bund og sider. Hvis der har været forurening ved påfyldninger og føderør skal du også udtage renbundsprøver her. Det nødvendige antal renbundsprøver og placeringen af dem vil bero på omfanget af oprensningen og skal i det enkelte tilfælde aftales nærmere med Natur og Miljø.

    Stammer forureningen fra en villaolietank (tanke under 6000 liter, der bruges til privat boligopvarmning) er tanken formentlig omfattet af forsikringsordningen for villaolietanke, som olieselskaberne har tegnet ved Topdanmark.

    Læs mere om forsikringsordningen for villaolietanke på Topdanmarks hjemmeside.

    Vi anbefaler, at du i tilfælde af olieskade hurtigst muligt kontakter forsikringsselskabets skadesafdeling.

     

    Sidst opdateret: 12. oktober 2023