Vær med til at forme fremtidens sundheds- og ældreområde
Hvordan udvikler vi sammen fremtidens sundhedstilbud og ældrepleje? Vi inviterer aarhusianere og pårørende til at være med i et nyt borger- og pårørendepanel. Her får du indblik i, hvordan kommunen arbejder, og du kan med dine erfaringer, viden og idéer være med til at forme fremtidens sundheds- og ældreområde i Aarhus Kommune.
Du kan deltage, hvis du
- Får hjælp gennem Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune eller
- Er pårørende til én, der gør
Hvad er panelet?
Formålet med panelet er at sikre, at dine og andres erfaringer, viden og idéer fra hverdagen bliver hørt, når vi forbedrer og udvikler nye tiltag på sundheds- og ældreområdet i Aarhus Kommune.
Panelet mødes cirka fire gange om året. Her drøfter vi emner med betydning for sundheds- og ældreområdet i kommunen. Du kan også blive inviteret til at give input i mindre workshops eller blive inddraget i konkrete udviklingsprojekter.
Som deltager kan du
- Dele dine erfaringer, viden og idéer på en åben og konstruktiv måde
- Pege på områder, hvor der mangler viden eller forståelse
- Bidrage til nye fælles løsninger
Panelet er ikke en klageinstans, og personsager drøftes ikke.
Tilmelding
Hvis du har lyst til at være med, kan du tilmelde dig her:
eller ring til tlf. 21 69 49 78 tirsdage og torsdage kl. 10.00-12.00.
Der sammensættes et bredt panel med deltagere i forskellige aldre og med forskellige erfaringer. Hvis der ikke er plads nu, kan du komme på venteliste.
Vi vil gerne have, at du er tryg ved vores brug af dine data. Når du opretter dig i panelet, registrerer vi personoplysninger om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her: www.aarhus.dk/oplysningspligt
Næste møde i panelet
Næste møde i panelet afholdes i november. Du får tilsendt en invitation, når du har tilmeldt dig borger- og pårørendepanelet.
Opsamling fra møder afholdt i panelet
Her kan du læse en opsamling fra det første møde i borger- og pårørendepanelet den 29. januar 2026, hvor temaet var pårørenderollen – dilemmaer og muligheder.
40 personer fra borger- og pårørendepanelet var tilmeldt.
Der var stor tillid og åbenhed i rummet, hvor borgere og pårørende delte oplevelser, erfaringer og viden i mødet med Sundhed og Omsorg.
Panelet fremhæver
- Se de pårørende – spørg ind og støt dem i deres rolle. Vær nysgerrig på deres samlede livssituation og netværk. De har alle forskellige behov og ressourcer.
- Opsporing – hjælpsomt hvis kommunen kunne finde og støtte pårørende i deres rolle.
- Kend dine tilbud – medarbejderne bør kende kommunens tilbud og oplyse, oversætte og støtte pårørende.
- Kontaktperson – én indgang til hjælp og rådgivning – også til pårørende.
- Hotline – akut råd og vejledning til pårørende.
- Fleksible telefontider – svar på spørgsmål og information til pårørende uden for normal arbejdstid.
- Digital platform – pårørendes muligheder for at følge forløb og hjælp tæt.
- Pårørendenetværk – sparring og støtte til pårørende fra ligesindede.
- Mentorordning – Videndeling og læring mellem pårørende.
- Håndbog – en hjælp og støtte til at være pårørende i Sundhed og Omsorg.
"Hvis man kører galt på landevejen, så ringer man til Falck. Det ved man. Tænk, hvis man kunne det som pårørende”.
Temaer
Kommunikationen halter
- Kommunen kan være svær at få fat i – og endnu sværere at finde den rette hjælp hos.
- Træffetider matcher ikke hverdagen – pårørende har svært ved at ringe i deres arbejdstid.
- Sproglige barrierer – borgere med anden etnisk baggrund kan tabes i kommunikationen.
- Viden kan gå tabt i vagtskifte – overlevering mellem medarbejdere kan være utilstrækkelig.
- Relationer kræver kompetencer – god kommunikation afhænger også af medarbejdernes sociale
færdigheder.
Pårørende oplever at have et stort ansvar
- Pårørende som projektledere – et stort ansvar og knaphed på handlemuligheder.
- Relationer under pres – opgaven belaster relationen mellem pårørende og borgere.
- Når det brænder på – udfordringer og akutte situationer i ydretidspunkter af døgnet efterlader ofte pårørende alene.
- Pårørende påtager sig opgaver – og mødes med forventninger, der kræver dialog og forventningsafstemning.
Ulighed i støtte og vilkår
- Ulighed i støtte – borgere har mange, få eller ingen pårørende; ressourcer og geografisk nærhed varierer.
- Selvhjulpenhed – kommunen skal understøtte, at borgerne kan og vil klare sig selv.
- Beskytter pårørende – nogle borgere undlader at inddrage deres netværk for ikke at belaste dem.
- Mere end 1:1 relation – pårørende støtter ofte flere personer samtidig og varetager mange omsorgsopgaver.
Systemet er uigennemskueligt
- Manglende overblik – tilbuddene eksisterer, men opdages ofte for sent og kan være vanskelige at finde.
- Hjælp kræver opsøgende indsats – pårørende skal ofte selv finde frem til hjælpen på trods af begrænset viden, ressourcer og overskud.
"Jeg har ikke passet mit arbejde siden min mand blev syg. Systemet er ikke gearet til, at man kan arbejde samtidig”.
Evaluering af første møde
Jeg oplevede at blive hørt og lyttet til ved panelmødet.
100 % var helt enige
Panelmødet levede op til mine forventninger.
76 % var helt enige, 12 % delvist enige og 12 % hverken/eller
Her kan du hente en flyer med samme indhold som teksten oven for.
Her kan du læse en opsamling fra det andet møde i borger- og pårørendepanelet den 21. april 2026, hvor temaet var selvbestemmelse.
Der var tilmeldt 40 personer fra borger- og pårørendepanelet.
Der var stor tillid og åbenhed i rummet, hvor der blev delt oplevelser, erfaringer og viden om at være borger og pårørende i tilknytning til Sundhed og Omsorg.
To citater:
"Selvbestemmelse handler om at kunne sætte sig i en andens sted. At de ser, lytter til og forstår, hvem jeg er, og hvad der er vigtigt for mig."
"Selvbestemmelse er for mig i situationer, hvor nogen fortæller mig, at jeg har nogle valg."
Panelet fremhæver
Her er panelets forslag til, hvordan selvbestemmelsen kan styrkes i hverdagen og gennem livet.
Dialog og information
- Tag initiativ til dialog – medarbejdere skal aktivt spørge ind til borgerens ønsker og behov. Ansvar for dialog om selvbestemmelsen må ikke ligge hos borgeren alene.
- Oplys om muligheder – valg kræver viden. Kommunen bør informere borgere og pårørende om deres muligheder. Det gælder både hvilken hjælp, man kan få, og hvornår og hvordan den gives.
- Skab relation, tillid og tid – fast personale og god kommunikation styrker selvbestemmelsen.Det kan kræve tid at lytte og forstå borgerens ønsker og behov.
- Skab den gode afslutning – afrund og evaluer afsluttede forløb f.eks. ved dødsfald, så pårørende hjælpes godt videre – både i eget hjem og på plejehjem.
Tilrettelæggelse af hjælpen
- Fleksibel hjælp – hjælpen skal tilpasses og ændres, når borgerens behov ændrer sig. Det skal være tydeligt, hvornår aftaler tages op igen.
- Giv hurtigt besked om ændringer – borgeren skal straks have besked ved ændringer eller forsinkelser. Det giver borgeren bedre mulighed for at planlægge sin dag.
- Gør aftaler synlige – aftaler om borgerens ønsker og behov skal være lette at finde og forstå i hjemmet f.eks. på køleskabet. Så borger, pårørende og medarbejdere nemmere kan orientere sig og følge op.
- Vis vejen til kontaktpersonen – det skal være synligt i hjemmet, hvem kontaktpersonen er, og hvordan vedkommende kontaktes. Det giver let adgang til at afklare aftaler om borgerens ønsker og behov.
- Ret til at vælge boform – borgerne ønsker indflydelse på, hvor og hvordan de kan bo – også i den sidste del af livet.
- Støtte til selvstændighed længst mulig – selvbestemmelse hænger sammen med at kunne mest muligt selv.
- Vær særligt opmærksom ved udskrivelse fra hospital – støt borgerens selvbestemmelse, hvis borgeren ikke føler sig klar til at komme hjem.
Når selvbestemmelsen påvirker andre
- Tag hensyn til både borger og pårørende – selvbestemmelse handler ikke kun om den enkelte borger. Borgerens valg kan også påvirke og blive påvirket af de nærmeste. Find derfor løsninger, der tager hensyn til de forskellige parter.
- Skab balance i hensyn – borgerens ønsker skal ikke automatisk følges, hvis det kan påvirke deres trivsel, sundhed eller hygiejne negativt fx manglende bad. Pårørende kan her også blive påvirket.
Borgerens stemme
- Bevar borgerens stemme – optag en film med borgeren eller skriv det ned, så det kan bruges senere, hvis borgeren ikke længere selv kan udtrykke sig eller huske.
- Inddragelse og indflydelse i hverdagen – borgeren skal høres og tages alvorligt. Borgeren skal være med til at træffe beslutninger om eget liv, så det passer til den enkeltes ønsker og behov.
- At tage stilling i tide – støt borgeren til at tage stilling til fremtiden, mens borgeren stadig kan f.eks. gennem en fremtidsfuldmagt.
- Respekter og støt pårørende som talerør – når borgeren ikke selv kan udtrykke sig, bliver pårørende ofte deres talerør. Giv pårørende viden og redskaber til at støtte borgerens selvbestemmelse.
- Støtte til borgere uden pårørende – borgerne har brug for særlig støtte til at fastholde egne ønsker og selvbestemmelse, når de ikke selv kan udtrykke sig.
Evaluering af andet møde
Jeg oplevede at blive hørt og lyttet til ved panelmødet.
96 % var helt enige og 4 % hverken/eller
Panelmødet levede op til mine forventninger.
64 % var helt enige, 20 % delvist enige, 8 % hverken/eller og 8 % delvist uenig
Her kan du hente en flyer med samme indhold som oven for
Her kan du læse en opsamling fra det tredje møde i borger- og pårørendepanelet den 30. september 2026, hvor temaet var det gode ældreliv - frivillighed, relationer og en meningsfuld hverdag.
På mødet blev der delt oplevelser, erfaringer og viden om, hvad der har betydning for et godt ældreliv, og hvordan Sundhed og Omsorg kan understøtte mulighederne for fællesskab, frivillighed og et meningsfuldt hverdagsliv.
Panelet slog fast, at frivillighed er med til at skabe relationer, fællesskab og støtte i hverdagen. Det giver stor værdi og er et vigtigt område for kommunen at prioritere.
Citat: "Det er svært at lede efter noget, man ikke ved er der"
Panelet fremhæver
Her er panelets forslag til, hvordan vi kan styrke det gode ældreliv, gøre det lettere at være en del af fællesskaber og bruge frivillige tilbud.
Perspektiver på frivillighed
Hold fast i fagligheden og styrk frivilligheden – frivillighed kan supplere men ikke erstatte faglig omsorg og pleje. forventningsafstemning om, hvordan faglighed og frivillighed supplerer hinanden, skaber tryghed.
Frivillighed kan komme i mange former – hvis Sundhed og Omsorg skaber mulighed for at frivillige kan bidrage, også når kræfter eller funktionsevne ændrer sig.
Skab gode rammer for frivillighed på plejehjem – klare roller, introduktion, anerkendelse og mulighed for sparring er vigtigt.
Støtte fra frivillige i eget hjem kræver tryghed og tillid – et godt match mellem borger og frivillige tager tid at opbygge. Tryghed er afgørende for, at borger tør åbne hjemmet og lukke andre ind. Det kan fx være vigtigt for borger at vide, om foreninger og frivillige har tavshedspligt.
Fra tilbud til deltagelse
Styrk medarbejdernes viden om tilbud – medarbejderne skal kende lokale tilbud om hjælp og støtte, så de kan formidle dem til borgere og pårørende.
Information skal følges op af tilbud om konkret hjælp – borgere og pårørende kan fx have brug for hjælp til tilmelding, transport eller til at undersøge mulighed for aflastning.
Sørg for at kontaktoplysninger er opdaterede – når borgere og pårørende får mod til at række ud, er det frustrerende, hvis foreningernes kontaktoplysninger er forkerte, eller ingen vender tilbage.
Støt pårørende – hjælp pårørende med at få ’egen iltmaske på’, så de fortsat kan hjælpe andre f.eks. gennem aflastning, fællesskab og sparring.
Adgang til tilbud og støtte afhænger af diagnosen – En demensdiagnose åbner dørene til flere tilbud, men når man ikke har det, så er der lukket land.
Længst mulig i eget hjem må ikke blive et fængsel – borgere og pårørende, der ønsker at deltage i fællesskaber, skal have mulighed for det.
Fra behov til fællesskab
Fjern barrierer der står i vejen for deltagelse – gør vejen til frivillige tilbud og fællesskaber lettere. Sygdom, funktionsnedsættelse eller ensomhed kan gøre det svært at række ud og deltage. Nogle har brug for støtte og følgeskab til at komme afsted.
Udbyd aktiviteter der varierer i form og varighed – så deltagelse i træning og fællesskaber er muligt uanset borgernes ressourcer og funktionsniveau. Udbyd fx aktiviteter af 30 minutters varighed.
Livsovergange – kommunen skal opspore og støtte i livsovergange f.eks. ved tab af ægtefælle, hvor behovet for nye relationer kan være stort
Timing er altafgørende – tilbud om information og støtte skal gives på et tidspunkt, hvor borgere og pårørende har overskuddet til at tage imod det.
Behov er forskellige – lyt til borgere og pårørende. Det er meget individuelt, hvad den enkelte har brug for, for at opleve en meningsfuld hverdag.
Citat: "Vores hjem var en banegård i 10 år. Da min mand døde, var alle væk. Hvorfor spurgte man mig ikke, hvordan jeg havde det, og hvad jeg havde brug for?"
Evaluering af tredje møde
Jeg oplevede at blive hørt og lyttet til ved panelmødet.
100 % var helt enige.
Panelmødet levede op til mine forventninger.
73 % var helt enige, 27 % var delvist enige.
Det var trygt at fortælle om mine synspunkter, og der var tillid blandt deltagerne.
100 % helt enige.
Her kan du hente en pdf med samme indhold som oven for
Har du spørgsmål?
Så kontakt:
Borger- og pårørendepanelet
Vi håber, du har lyst til at være med, og med dine erfaringer være med til at udvikle fremtidens sundheds- og ældreområde i Aarhus Kommune.