Vær med til at forme fremtidens sundheds- og ældreområde

Her kan du læse en opsamling fra det første møde i borger- og pårørendepanelet den 29. januar 2026, hvor temaet var pårørenderollen – dilemmaer og muligheder.

40 personer fra borger- og pårørendepanelet var tilmeldt.

Der var stor tillid og åbenhed i rummet, hvor borgere og pårørende delte oplevelser, erfaringer og viden i mødet med Sundhed og Omsorg.

"Hvis man kører galt på landevejen, så ringer man til Falck. Det ved man. Tænk, hvis man kunne det som pårørende”.

Temaer

Kommunikationen halter

• Kommunen kan være svær at få fat i – og endnu sværere at finde den rette hjælp hos.
• Træffetider matcher ikke hverdagen – pårørende har svært ved at ringe i deres arbejdstid.
• Sproglige barrierer – borgere med anden etnisk baggrund kan tabes i kommunikationen.
• Viden kan gå tabt i vagtskifte – overlevering mellem medarbejdere kan være utilstrækkelig.
• Relationer kræver kompetencer – god kommunikation afhænger også af medarbejdernes sociale
  færdigheder.

Pårørende oplever at have et stort ansvar

• Pårørende som projektledere – et stort ansvar og knaphed på handlemuligheder.
• Relationer under pres – opgaven belaster relationen mellem pårørende og borgere.
• Når det brænder på – udfordringer og akutte situationer i ydretidspunkter af døgnet efterlader ofte pårørende alene.
• Pårørende påtager sig opgaver – og mødes med forventninger, der kræver dialog og forventningsafstemning.

Ulighed i støtte og vilkår

• Ulighed i støtte – borgere har mange, få eller ingen pårørende; ressourcer og geografisk nærhed varierer.
• Selvhjulpenhed – kommunen skal understøtte, at borgerne kan og vil klare sig selv.
• Beskytter pårørende – nogle borgere undlader at inddrage deres netværk for ikke at belaste dem.
• Mere end 1:1 relation – pårørende støtter ofte flere personer samtidig og varetager mange omsorgsopgaver.

Systemet er uigennemskueligt 

• Manglende overblik – tilbuddene eksisterer, men opdages ofte for sent og kan være vanskelige at finde.
• Hjælp kræver opsøgende indsats – pårørende skal ofte selv finde frem til hjælpen på trods af begrænset viden, ressourcer og overskud.

"Jeg har ikke passet mit arbejde siden min mand blev syg. Systemet er ikke gearet til, at man kan arbejde samtidig”.

Her kan du læse en opsamling fra det andet møde i borger- og pårørendepanelet den 21. april 2026, hvor temaet var selvbestemmelse.

Der var tilmeldt 40 personer fra borger- og pårørendepanelet.

Der var stor tillid og åbenhed i rummet, hvor der blev delt oplevelser, erfaringer og viden om at være borger og pårørende i tilknytning til Sundhed og Omsorg.

To citater:

"Selvbestemmelse handler om at kunne sætte sig i en andens sted. At de ser, lytter til og forstår, hvem jeg er, og hvad der er vigtigt for mig."

"Selvbestemmelse er for mig i situationer, hvor nogen fortæller mig, at jeg har nogle valg."

Panelet fremhæver

Her er panelets forslag til, hvordan selvbestemmelsen kan styrkes i hverdagen og gennem livet.

Dialog og information

• Tag initiativ til dialog – medarbejdere skal aktivt spørge ind til borgerens ønsker og behov. Ansvar for dialog om selvbestemmelsen må ikke ligge hos borgeren alene.
• Oplys om muligheder – valg kræver viden. Kommunen bør informere borgere og pårørende om deres muligheder. Det gælder både hvilken hjælp, man kan få, og hvornår og hvordan den gives.
• Skab relation, tillid og tid – fast personale og god kommunikation styrker selvbestemmelsen.Det kan kræve tid at lytte og forstå borgerens ønsker og behov.
• Skab den gode afslutning – afrund og evaluer afsluttede forløb f.eks. ved dødsfald, så pårørende hjælpes godt videre – både i eget hjem og på plejehjem.

Tilrettelæggelse af hjælpen

• Fleksibel hjælp – hjælpen skal tilpasses og ændres, når borgerens behov ændrer sig. Det skal være tydeligt, hvornår aftaler tages op igen.
• Giv hurtigt besked om ændringer – borgeren skal straks have besked ved ændringer eller forsinkelser. Det giver borgeren bedre mulighed for at planlægge sin dag.
• Gør aftaler synlige – aftaler om borgerens ønsker og behov skal være lette at finde og forstå i hjemmet f.eks. på køleskabet. Så borger, pårørende og medarbejdere nemmere kan orientere sig og følge op.
• Vis vejen til kontaktpersonen – det skal være synligt i hjemmet, hvem kontaktpersonen er, og hvordan vedkommende kontaktes. Det giver let adgang til at afklare aftaler om borgerens ønsker og behov.
• Ret til at vælge boform – borgerne ønsker indflydelse på, hvor og hvordan de kan bo – også i den sidste del af livet.
• Støtte til selvstændighed længst mulig – selvbestemmelse hænger sammen med at kunne mest muligt selv.
• Vær særligt opmærksom ved udskrivelse fra hospital – støt borgerens selvbestemmelse, hvis borgeren ikke føler sig klar til at komme hjem.

Når selvbestemmelsen påvirker andre

• Tag hensyn til både borger og pårørende – selvbestemmelse handler ikke kun om den enkelte borger. Borgerens valg kan også påvirke og blive påvirket af de nærmeste. Find derfor løsninger, der tager hensyn til de forskellige parter.
• Skab balance i hensyn – borgerens ønsker skal ikke automatisk følges, hvis det kan påvirke deres trivsel, sundhed eller hygiejne negativt fx manglende bad. Pårørende kan her også blive påvirket.

Borgerens stemme

• Bevar borgerens stemme – optag en film med borgeren eller skriv det ned, så det kan bruges senere, hvis borgeren ikke længere selv kan udtrykke sig eller huske.
• Inddragelse og indflydelse i hverdagen – borgeren skal høres og tages alvorligt. Borgeren skal være med til at træffe beslutninger om eget liv, så det passer til den enkeltes ønsker og behov.
• At tage stilling i tide – støt borgeren til at tage stilling til fremtiden, mens borgeren stadig kan f.eks. gennem en fremtidsfuldmagt.
• Respekter og støt pårørende som talerør – når borgeren ikke selv kan udtrykke sig, bliver pårørende ofte deres talerør. Giv pårørende viden og redskaber til at støtte borgerens selvbestemmelse.
• Støtte til borgere uden pårørende – borgerne har brug for særlig støtte til at fastholde egne ønsker og selvbestemmelse, når de ikke selv kan udtrykke sig.