Vi skaber bæredygtige rammer for livet i Aarhus
Det er vores mission. Det er det, vi er sat i verden for.
Hvad mener vi med ‘bæredygtige rammer’?
Aarhus skal være et sted, hvor man har lyst til at være. Her skal være inspirerende og indbydende, så der skabes liv både i og omkring bygningerne i lokalområderne og naturen. Både i dag og i fremtiden.
Vi arbejder med at balancere miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn, så Aarhus kan gå forrest i den grønne omstilling, skabe trivsel for dem, der færdes her, og samtidig rumme vækst og arbejdspladser.
På den måde sikrer vi, at de fysiske rammer understøtter Aarhus kommune.
Hvordan gør vi det til daglig?
Som politisk ledet organisation omsætter vi byrådets mål for det gode liv ved at forvalte, udvikle og drifte de fysiske rammer i kommunens lokalsamfund, landskaber og bygninger. Vi samarbejder bredt med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere for at bidrage til byens udvikling.
Vi har samtidig en særlig rolle som drivkraft i den fælles udvikling og prioriterer dialog med borgere, fællesråd og interesseorganisationer, så lokale behov tænkes ind i løsningerne.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med vores mission
Aarhus tester Danmarks første letvægts-solcelleanlæg
Aarhus Kommune er den første kommune, der har taget en helt ny type letvægts-solceller i brug. Den nye type solceller giver nye muligheder for at udnytte kommunale tage, der hidtil ikke har kunnet bære traditionelle solcelleanlæg. Det kan bane vejen for en helt ny æra for solenergi i Danmark.
Ny bypark i Lisbjerg fokuserer på genbrug, bevaring og inddragelse
I Lisbjerg nord for Aarhus er Teknik og Miljø i fuld gang med at skabe en ny by, som kommer til at huse mange tusinde nye borgere i fremtiden. Et centralt element i den første fase af byudviklingen er en ny bypark, hvor man indtænker forskellige bæredygtige tiltag.
Tenna Olsen, Afdelingsleder i Entreprenørenheden
Tenna bakker op, når medarbejdere foreslår at erstatte udtjent håndværktøj, maskiner og sågar biler til el. Det er både en gevinst for klimaet og arbejdsmiljøet.
Lars Thomsen Nielsen, Projektleder i Aarhus Ejendomme
Lars er med til at skabe balance mellem energi, bæredygtighed og indeklima i kommunens bygninger – altid med blik for bygningernes oprindelige materialer, arkitektur og kulturarv.