Vestergårdsskolen: Sproget åbner døre til læringsfællesskabet
Flere, færre, mindst, flest, tilsammen, forskel på, omtrent, rækkefølge... Det matematiske ordforråd er som et nøglebundt til læringsfællesskabets døre.
Kom med i skole på Vestergårdsskolen
5. klasse: Hvis I har fem pinde tre gange, så giver det 15 pinde. Men hvis I nu placerer dem anderledes og skriver nogle andre regnetegn mellem pindene, kan I så få det til at give to? Og syv? Og 100? Snak om det og prøv jer frem...
9. klasse: I kan regne rumfanget af en basketball ud. Men kan I forklare det, så hele jeres klasse forstår? Og kan I gøre det samme, så simpelt, at eleverne i 3. klasse forstår?
Der sker noget særligt, når matematikken skal ud af munden - og ikke kun ned på papir. Både for de svageste og de dygtigste elever. Sproget motiverer, aktiverer og engagerer. Helt fra 0. til 9. klasse. Og med sproget følger desuden de vigtige kompetencer: At lytte, forstå og forklare sig.
Derfor har Vestergårdsskolen valgt ‘sprogbaseret undervisning’ som fokus i deres lokale praksisudvikling.
Mangfoldig elevgruppe
‘Dét, der er en kompleks opgave på Vestergårdsskolen, er vores spænd i elevgruppen. Det er ret stort. Derfor skal vi sørge for at vi har en undervisning, der tilgodeser hele den gruppe. Og det er dét, den sprogbaserede undervisning kan,’ siger Inge Johanne Andersen, skoleleder på Vestergårdsskolen.
Når matematikken skal beskrives, forklares og diskuteres, er alle klassens elever vigtige deltagere. Og netop dét, at få alle med i samtalen, kan fint fungere som en opgave i sig selv for de stærkeste elever i klassen. På den måde bliver hele klassen udfordret i arbejdet med at tilegne sig og bruge sprog for matematikken.
I videoen herunder, fortæller skoleleder og matematikvejleder om arbejdet med sprogbaseret undervisning på Vestergårdsskolen:
Materiale
Forskellige tematikker går igen i den lokale praksisudvikling på tværs af Aarhus’ skoler. Derfor har de faglige afdelinger i Børn og Unge udarbejdet læringspakker, som kan understøtte skolerne i deres arbejde, med fokus på disse tematikker.
Det drejer sig blandt andet om arbejdet med Co-teaching, deltagelsesdidaktik (UDL) og projektbaseret læring (PBL).
Se og hent læringspakkerne her:
Baggrund
Lokal praksisudvikling er en del af Bredere børnefællesskaber
Forskningen viser, at børn og unge, der trives, lærer og udvikler sig i fællesskaber klarer sig bedst i livet. Derfor arbejder vi med at styrke de brede fællesskaber, så flere børn og unge kan være en del af fællesskaberne i vuggestuen, børnehaven, skolen, klubben eller fritidstilbuddet. Arbejdet med bredere børnefællesskaber handler også om at hjælpe børn i udfordringer tidligere og tættere på deres hverdag.
Byrådet har med omstillingsplanen øremærket midler til skolernes arbejde med at opkvalificere lærere og pædagoger og derved løfte både den faglige og pædagogiske kvalitet.
I den lokale praksisudvikling bygger skolerne videre på det, de allerede arbejder med, eller iværksætter nye indsatser i tæt samarbejde med deres læringspartner eller andre samarbejdspartnere fra fællesfunktionerne i Børn og Unge.
Fælles for alle skoler er, at den enkelte skoles indsats bygger på forskning og viden samt skolens lokale kontekst.
Arbejdet foregår som aktionslæring, hvor medarbejdere løbende reflekterer, justerer og udvikler deres egen praksis i samarbejde med kollegerne.
Skoleledelsen har ansvar for at planlægge og lede arbejdet. Det kræver tid til at planlægge, følge op og evaluere indsatsen.
Og målet: Læring og deltagelse for alle børn.