Proaktivt forældresamarbejde: ‘Det “koster” - men det koster mere, at lade være’

Af Marie Lærke Justesen, B&U Kommunikation

“Nej, ikke med mindre man uddanner dem til det,” siger Katja Franziska Uth, skoleleder på Lystrup Skole, hvor ledelse og personale af samme årsag har sat forældresamarbejdet i system. 

“Nutidens forældre vil gerne være dygtige forældre. Men ét forældremøde om året er slet ikke nok til at rumme dét engagement. Og så kan engagerede forældre hurtigt blive både en betragtelig og bekostelig opgave for enhver skole at håndtere,” fortæller Katja.

Derfor tager Lystrup Skole teten på forældresamarbejdet allerede inden børnenes 1. skoledag.  

En skole med en slagplan 

Man kan driste sig til at kalde det en ‘forældre-onboarding’, som på Lystrup Skole er udviklet i samarbejde mellem skoleledelsen, skolebestyrelsen og mellemformsgruppen med inspiration fra andre skoler: 

I oktober året før skolestart, afholder Lystrup Skole et intromøde på skolen, hvor forældrene har mulighed for at høre om skolen og ikke mindst mulighed for at møde personalet. 

Omtrent samtidig har skolelederen dialogmøder med de lokale børnehaverne omkring de børn, der har behov for et tættere følgeskab i overgangen mellem børnehave og skole.

Når foråret kommer, tager skolens mellemformsgruppe og børnehaveklasselederne på besøg i områdets børnehaver for at opleve børnene i deres vante hverdag før skolestart. 

Ligeledes i foråret inden skolestart danner en picnic rammen omkring første sammenkomst som klasse, hvor familierne og klassens lærere og pædagoger mødes og hygger sig sammen. Her afholder børnehaveklasselederen og klassepædagogen desuden klassens første forældremøde - mens SFO-pædagogerne har arrangeret aktiviteter for børnene. På mødet fortæller børnehaveklasselederen og klassepædagogen om, hvordan hverdagen i børnehaveklassen ser ud og og andet lavpraktisk - fx hvordan man kan få sagt godt farvel til sit barn i skolen. 

Første skoledag for børn - og voksne  

I august sker det så - den store dag, hvor de spændte børn har 1. skoledag.  

Og ganske få uger efter er alle de nye forældre inviteret til 2½-times workshop, som klæder dem på til at forstå, hvordan Lystrup Skole fungerer.

Her giver skoleleder Katja en intro til: Hvad er en folkeskole? Hvordan fungerer samarbejdet internt på skolen? Hvordan er ledelsen opbygget? Hvad bruger man en skolebestyrelse til? Og hvad er forældrerådets rolle og opgaver? 

Dét betyder, at skolens nye forældre allerede fra start får en god forståelse for bl.a. de mest effektive, konstruktive og omkostningslette kommunikationsveje i forhold til diverse spørgsmål og udfordringer. 

“Helt konkret undgår vi bl.a. rigtig mange henvendelser til pædagogisk leder eller skoleleder, som skulle have været rettet direkte til klassens lærer eller pædagog. Det er alligevel oftest her vi skal tilbage og finde svaret - så det er bare SÅ meget mere effektivt, når forældrene formår at gå den rigtige vej selv,” fortæller Katja. 

Herpå tager skolebestyrelsesforpersonen ordet med oplægget: “Hvad ville jeg gerne have vidst, da mit barn startede i skole?”

“Det er et virkelig værdifuldt indspark, hvor forpersonen for skolebestyrelsen kan italesætte emner, tvivl og tanker som forældrerepræsentant,” fortæller Katja. 

Og sidst, men ikke mindst, præsenterer mellemformsgruppen de fremmødte forældre for begrebet ‘den usynlige klassekammerat’. Børn tager nemlig forældrenes holdninger med i skole – og dét er værd at overveje, når man taler med sit barn om skolen derhjemme. ‘Den usynlige klassekammerat’ handler derfor om, at man som forælder har en ret direkte indflydelse på klassefællesskabet, aka “børnenes arbejdsmiljø”, når skoledagens oplevelser evalueres hjemme over aftensmaden. Derfor betyder det noget, hvordan man taler med sit barn om skolen. 

Fyraftensmøder som pilotprojekt 

I halen på denne første workshop følger, som pilotprojekt, to til tre kortere fyraftensmøder hvert skoleår, hvor forældrene til skolens elever på 0.-5. årgang er inviteret til dialoger på klassen, som mellemformsgruppen og klassens forældreråd er primus motor for at få sat i system.  

Emner kan være:  

- De gode legeaftaler (med flere vinkler)
- Når konflikter opstår, hvad gør forældrene så?
- Skærme (også et emne med mange vinkler)
- Overgang til mellemtrin og til klub/SFO (er I klar på det nye?) 

Og selvom skolens fyraftensmøder for forældre er ganske frivillige, er der god opbakning omkring dem:

“Som sagt, er nutidens forældre generelt meget engagerede i deres børn skolegang. Så der er virkelig noget energi at arbejde med her,” fortæller Katja. 

En god investering 

Det kan lyde ret ressourcetungt med disse workshops og ekstra forældremøder i løbet af året... Men det er godt givet ud, understreger skolelederen: 

“Som skole kommer man ikke udenom at forholde sig til forældrenes engagement. Så jeg kan kun anbefale at styre energien i dén retning, man ønsker. Ellers kan engagementet tage en anden form – f.eks. som småaktivisme igangsat i bedste mening, men ofte ganske unødvendigt. Eller som henvendelser til det politiske niveau, som skolen herefter skal behandle på en langt mere træg og omkostningstung måde.”

“Så ja, det “koster” - men det koster mere, at lade være,” afslutter Katja. 

Styrket forældresamarbejde - en del af arbejdet med bredere børnefællesskaber 

I Børn og Unge er ‘Styrket forældresamarbejde’ kommet med ind under paraplyen af indsatser i arbejdet med Bredere børnefællesskaber. Dette arbejde er stadig i den afdækkende fase, hvor perspektiver, behov og erfaringer bliver indsamlet og skal munde ud i inspiration til skolernes lokale arbejde med at styrke forældresamarbejdet.