Gå til hovedindhold
Bredere børnefællesskaber
Fritid for alle

Lokal praksisudvikling gennem aktionslæring

Skoleledere, pædagogiske ledere og udvalgte vejledere og ressourcepersoner fra hele Aarhus er nu klar til at skyde 2026 i gang med en plan for den lokale praksisudvikling.

26. jan. 2026

Lokal praksisudvikling gennem aktionslæring 

    Metoden for praksisudviklingen er aktionslæring, hvor praksis udvikles ved at observere og reflektere over hinandens undervisning - og derefter justere med henblik på at skabe bedre deltagelsesmuligheder for flere børn.  

     
    Af Christian Rudbeck, Børn og Unge Kommunikation

    Aktionslæring handler om ‘sammen at justere hverdagen, så fællesskaberne får endnu bedre vilkår. Helt konkret skal flere børn opleve at ’jeg’ bliver til ’vi’, når de er i skole’. Det fortalte Børn og Unge-chef Stefan Møller Christiansen denne december morgen, hvor skoleledere, pædagogiske ledere, vejledere og ressourcepersoner var samlet til en dag med inspiration og viden om aktionslæring.

    Det kræver nemlig både ledelsesmæssig prioritering og facilitering af systematik og trygge rammer at udvikle praksis på denne måde. Til gengæld viser forskning en mærkbar gevinst i form af øget trivsel, læring og udvikling for flere børn i fællesskabet. 

      

    Aktion - observation - refleksion 

    Man kan ikke tænke sig til forbedringer, og slet ikke alene. Vi skal afprøve konkrete aktioner i praksis, sammen observere og reflektere over hinandens undervisning og så foretage justeringer. Det er kernen i aktionslæring. Det er samtidig afgørende, at lærernes og pædagogernes kompetencer og erfaringer sættes i spil som selve processens brændstof. 

    Selve aktionerne behøver ikke at være særlig avancerede. Hvis et fokusområde f.eks. er at få alle elever med fra starten af skoledagen, så kan aktionen være at begynde dagen med en opgave, hvor alle kan være med - både fagligt og socialt. Aktionen observeres og teamet reflekterer i fællesskab: Hvordan virkede det? Hvad overraskede? Hvad skal vi justere på til i morgen?  

     

    Trygge rammer om aktionerne 

    En stor del af gevinsten ligger i selve aktionen og ikke mindst i de observationer og refleksioner vi sammen trækker ud af den, men det er ikke alle, der er trygge ved at få deres undervisning observeret og analyseret af kollegaer. 

    En af metodens styrker er dog netop, at den med en systematisk ramme bidrager til at skabe et psykologisk trygt rum, hvor vi kan kommentere på hinanden og reflektere sammen.  Her kan det være nyttigt at være bevidst om, hvilken form for observation man gør brug af.


    Det er godt at sætte ord på, men det vigtigste er det vi gør 

    Handling skal være ordenes obligatoriske følgesvend, eller som Preben Stadsgaard Storm, skoleleder på Risskov Skole udtrykker det:  Jeg plejer at sige, at det er fint, at vi siger det i dag, men hvordan filmer vi det på onsdag? Det er godt at sætte ord på, men når dagen er omme, så er det vigtigste jo hvad vi gør, siger Preben Stadsgaard Storm og sætter dermed ord på aktionslæringens afsæt - at ‘praksis skal udvikles i praksis’, og at vi ikke kan tænke os til forandringer. Af samme grund er det også helt essentielt, at ledelsen prioriterer at komme ud i praksis og ser, hvilken retning udviklingen bevæger sig i det enkelte klasseværelse. 

     

    Fjern glasuren og sæt dig selv i spil 

    I dagens oplæg understregede Hanne Møller, chefkonsulent og aktionslæringsekspert hos Cubion, vigtigheden af at skoleledelsen også sætter sig selv i spil, hvis aktionslæring skal lykkes. Vi skal blandt andet “turde fjerne glasuren” fra fortællingen om vores egen skole og være åbne omkring det, vi ikke forstår eller ikke lykkes med.  

      

    ”Aktionslæring er noget vi gør SAMMEN med det pædagogiske personale”      
                                       Hanne Møller, Chefkonsulent, Cubion 

      

    På den måde bliver aktionslæring ikke noget, ledelsen kommer og sætter i gang på skolen, men noget ledelsen og skolens ressourcepersoner gør sammen med det pædagogiske personale, og hvor selve ledelsen af processen også er genstand for refleksion og justering. 

    Her viser aktionslæring en af sine styrker som en tilgang, der ikke blot ændrer praksis, men også ændrer aktørerne – nærmere betegnet den gruppe af nøglepersoner på skolerne, der skal lede processen med de mange aktioner lokalt på skolerne. 

      

                  ”... det er en kvalificering og justering af os selv som ledere af processen”    
                                                  Anne Katrine Kusk, Skoleleder 

      

    I dag er vi blevet inspireret yderligere til den aktionslæring vi allerede er godt i gang med på Sødalskolen, fortæller skoleleder Anne Katrine Kusk.  Det er et velkomment stop-op for os som ledere af processen. Med aktionslæring bliver vi kontinuerligt bedre til at formulere, hvad vi gerne vil med vores skole, og hvordan vi kan se, om vi lykkes med det. For vores dygtige lærere, pædagoger og ikke mindst for eleverne derhjemme er det jo ensbetydende med kontinuerligt bedre rammer for udvikling, læring og trivsel. 

    Læringsdagen fandt sted d. 2., 8. og 9. december for hhv. område nordøst, midt og sydvest. 

     

     

    Aktionslæringens fem faser 

    1. Fokus: Hvad vil i vores team gerne udvikle i vores pædagogiske eller didaktiske praksis? 

    1. Valg af aktion: Hvilke aktioner vil vi afprøve i praksis? 

    1. Observation: Hvordan observerer vi aktionen? (supervision, co-learning …) 

    1. Analyse og refleksion: Hvilke iagttagelser gjorde vi og hvad var særligt tankevækkende? 

    1. Justering: Hvilke justeringer vil vi foretage på baggrund af den fælles refleksion? 

     

      

     

    Sidst opdateret: 26. januar 2026