Hvordan udvikler vi en skole for alle?

Af Marie Lærke Justesen, Børn og Unge Kommunikation

Disse store spørgsmål har samtlige af Aarhus’ folkeskoler taget favntag med i sidste uge, hvor DGI-Huset dannede rammerne om første fælles inspirations- og arbejdsdag om lokal praksisudvikling. 

Her mødtes skoleledelser, ressourcepersoner, vejledere og andre relevante nøglepersoner, fordelt over tre dage, med den vigtige fælles dagsorden på bordet: Hvordan skaber vi lokal praksisudvikling, med et mål om deltagelsesmuligheder for alle, på vores folkeskole? 

Hvorfor bredere børnefællesskaber i folkeskolen? 

BU-cheferne gav dagens indflyvning: 

I Aarhus Kommune vil vi skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, fordi “Fællesskab er ikke blot noget, børn deltager i – det er noget, de bliver til i” som Per Schultz Jørgensen, professor og børneforsker, formulerede det. 

Her spiller skolen en helt afgørende rolle som et fællesskab, børn bliver til i. Det er i skolen, at børn uddannes og dannes. Her giver vi børnene kundskaber og færdigheder og danner hele mennesker med demokratiske kompetencer.  

At være sammen med nogen, der er som os selv, er trygt. At være sammen med nogen, der er forskellige fra os selv, er noget man skal lære. Men uden den kompetence, kan vi ikke være trygge i en mangfoldig verden (Persson & Persson). Og vi ønsker et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed. 

At kunne at træde ind i de brede fællesskaber, er derfor en kompetence, som vi voksne må insistere på at give børnene. 

Når de voksne lykkes med at skabe deltagelsesmuligheder, skaber det værdi for alle klassens børn på flere niveauer. Alle favnes i fællesskabet og alle oplever det mangfoldige fællesskab som noget vi sammen værner om. 

Hvordan bedriver man skoleudvikling? 

Dagen var centreret omkring, hvordan ledelsessamarbejdet udvikler og understøtter forudsætningerne for skoleudvikling på hver enkelt skole.  

For hvorfor er skoleudvikling så svært? Og hvordan kan vi gribe det an? Disse spørgsmål havde Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet ved Danmarks Evalueringsinstitut, et nuanceret, evidensbaseret og anvendelsesorienteret bud på. 
 
Lises indsigter i, bl.a. hvad, der kan fremme og hæmme skolens arbejde med lokal praksisudvikling, skabte grobund for et væld af værdifulde refleksioner i dagens videre program: Planlægning og udvikling af skolernes lokale praksisudvikling. 

Skolernes første skridt 

Claus Brønderup Sørensen, skoleleder på Søndervangskolen: 

Efter Lise Tingleffs oplæg er vi blevet nysgerrige på, hvordan vi skaber de rette forudsætninger for at nå derhen, hvor vi sammen udvikler vores didaktik. Hvordan giver vi vejlederne det rette mandat til at træde ind i rollen som vejledere? Hvordan skaber vi den psykologiske tryghed, der skal til, for at vi tør dele vores erfaringer med hinanden? 

Vi er også blevet inspirerede til simpelthen at prøve noget. At ‘handling sagtens kan komme før ord’ giver rigtig god mening. Derfor vil vi igangsætte nogle småhandlinger, eller benspænd, i klasserummene – og derefter udveksle erfaringer.   

Inge Johanne Andersen, skoleleder på Vestergaardskolen: 

Det kræver mod, når erfaringer fra praksis skal på bordet. Jeg er forholdsvis ny som skoleleder på Vestergaardskolen og i vejleder-teamet har vi flere nye vejledere. Det betyder noget for vores forudsætninger, som vi skal være opmærksomme på. Vi i ledelsen skal støtte op om vejlederne, skabe det fælles perspektiv og blive erfarne i at samarbejde om opgaven.

Vi er optagede af at sætte gang i små handlinger på skolen. Vi vil dele vores erfaringer og søge at forstørre og formindske praksisser ud fra vores delte erfaringer.  

Vi vil insistere i den fælles praksisudvikling, for det rummer virkelig et stort potentiale. 

Irina Frello Hansen, skoleleder på Solbjergskolen: 

I dag er vi blevet meget inspirerede af Lise Tingleff, som stillede skarpt på, hvordan forudsætningerne for skoleudvikling kan være SÅ meget mere end kompetencer. Det handler både om strukturer, psykologisk tryghed, kulturer mm. 

Vi er også blevet opmærksomme på, om vi egentligt snakker om didaktik med hinanden? Hvordan kan vi komme til at gøre det meget mere? Vi er pressede på tiden og hvad vi ellers skal nå på skolen - så hvordan får vi også talt didaktik med hinanden? 

Vi er allerede godt i gang med at arbejde med co-teaching. Men efter denne dag har vi aftalt, at to spørgsmål skal gå igen i alle mødefora blandt pædagoger og lærere på Solbjergskolen: 

Hvad arbejder I med for tiden? 
Hvad vil du justere til næste gang? 

Dét er vores første skridt. 

Det videre arbejde 

Frem mod næste fælles inspirations- og arbejdsdag om lokal praksisudvikling i december vil skolernes ledelse, ressourcepersoner, nøglepersoner og vejledere arbejde videre med planlægning og ledelse af den lokale praksisudvikling.  

I december mødes skolerne igen for at få viden om aktionslæringsforløb og viden om faglig og distribueret ledelse af lokal praksisudvikling.