Gå til hovedindhold

Vi deler viden og redskaber

Få indblik i hvordan medarbejdere og ledere lokalt arbejder med udviklingen af stærkere læringsfællesskaber til gavn for børnene og de unge.

Indhold

    Praksisfortællinger

    Den lokale udvikling af stærkere læringsfællesskaber i Børn og Unge er godt i gang. Nedenfor kan du se udvalgte eksempler på, hvordan ledere og medarbejdere i dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsklubber (sam)arbejder i stærke læringsfællesskaber.

    Dagtilbud

    Dagtilbuddene arbejder på forskellig vis på at øge kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer gennem en systematisk og datainformeret praksisudvikling.

    Skole

    Skolerne arbejder på forskellig vis på at øge kvaliteten i undervisningen gennem en systematisk og datainformeret praksisudvikling. Dette med henblik på at skabe progression i elevernes læring, udvikling og trivsel.

    UngiAarhus

    Fritidscentrene i UngiAarhus arbejder på at øge kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer og styrke ungeinddragelsen gennem en systematisk og datainformeret praksisudvikling.

    Metoder og redskaber

    Metodehåndbogen

    Stærkere læringsfællesskaber er en fælles tilgang til at skabe en styrket samarbejdskultur. Arbejdet i stærke læringsfællesskaber kan tage mange former, men fælles for disse er, at udvikling af praksis systematisk gøres til et fælles anliggende.

    I Børn og Unge arbejder vi med metodehåndbogen, som er en samling af metoder, redskaber og skabeloner, som kan benyttes til at stilladsere samarbejdet i stærke læringsfællesskaber. Redskaberne vedrører blandt andet samarbejdsaftaler, dagsordensskabeloner, afholdelse af reflekterende dialoger og facilitering af det gode møde.

    Læs metodehåndbogen

    Pejlemærker

    Vi ved fra forskningen, at der er fire centrale pejlemærker for udviklingen af stærke læringsfællesskaber. Under hvert pejlemærke er der handlinger og tegn, der skal være til stede for at et team, en arbejdsgruppe eller en afdeling arbejder som et stærkt læringsfællesskab.

    Pejlemærkerne er et dialogredskab, der giver mulighed for at undersøge og være nysgerrig på, hvor vi er i kulturudviklingen af stærkere læringsfællesskaber i den enkelte enhed og i hele Børn og Unge, samt hvad der kan være næste bedste skridt.

    Se pejlemærkerne

    Sidst opdateret: 4. juni 2024