Aarhus Rådhus

Aarhus Rådhus og klokkespil

Rådhuset er åbent i dagtimerne på hverdage og er altid et besøg værd. Om ikke andet, så for at studere arkitekturen, gulve og interiør, som grundet fredningen er bevaret i stilren 1930-stil. Det er muligt at besøge rådhuset og se udsigten fra rådhustårnet.

Aarhus Rådhus er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Det er betegnet som et hovedværk i dansk modernisme og står med et stilrent 1930 interiør.

Byggeri med forhindringer

Byggeriet af det nuværende Rådhus blev gennemført nærmest på trods af de mange forhindringer, der opstod undervejs.

 

Byggeplads på kirkegården

Byrådet ville placere Rådhuset centralt i Aarhus, der siden opførelsen af forrige rådhus havde udvidet sig, og havde valgt Søndre Kirkegaard som et godt sted. Det vakte på den tid en del forargelse, men en ansat ved kommunen fik udstedt et frikort til statsbanerne og rejste landet rundt til de afdødes efterladte og indhentede tilladelser til at flytte gravstederne. Gravene blev flyttet med stor omhu og takt til Vestre Kirkegaard.

Rejsegildet blev afholdt i december 1939. Samme vinter blev den hårdeste vinter i mands minde, og det stoppede stort set byggeriet indtil april måned.

 

Mangel på materialer under besættelsen

D. 9. april 1940 kom meddelelsen om, at den tyske værnemagt havde besat Danmark. Alle bestemte sig til at arbejde målrettet på at gøre Rådhuset færdigt som planlagt og til planlagt tid. Besættelsen betød dog mangel på materialer og problemer med transport.

Som eksempel kan nævnes de svære trækbånd, der holder hallens shedbuer sammen. Materialet til trækbåndene blev fremskaffet af en mængde korte længder fra jernlagre landet over. De korte længder måtte efterfølgende svejses sammen til de længder, der var nødvendige i konstruktionen. Der blev foretaget trækprøver af trækbåndene og en enkelt klarede ikke prøven. Der måtte derfor igen samles jernlængder sammen fra hele landet, de blev sammensvejset og testet og blev godkendt. Men det betød en forsinkelse på udstøbningen af hallens tagbuer på over seks måneder.

De udvendige marmorplader blev brudt i den lille by Porsgrunn i Sydnorge. De blev fragtet til Nordnorge for at blive skåret til plader og skulle derefter sejles til Aarhus. Da første sending kom, måtte skibet på grund af isvinteren losse i Grenå. Skibet forliste senere ved en minesprængning. Anden sending kom frem som planlagt med et nyt skib, der dog undervejs havde undveget fem bomber. Tredje og sidste sending blev fragtet fra Porsgrunn med tog til København, hvor det blev skåret op og kom videre til Aarhus. Der var således gennem hele processen problemer med at få marmoren frem.

Interiør

Gulvet i rådhushallen og i vandrehallen er lavet af op til 7.000 år gammelt moseeg fra Silkeborg-egnen. Det strækker sig over godt 1.000 m2 og består af 60.000 parketstave. Moseeg er et krisemateriale, idet det kun kommer frem ved tørvegravning i stor stil. Der er et lager af moseeg i kælderen på Rådhuset, da det ikke er træ, der kan købes i dag.
Møbler og inventar er i stort omfang designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner. Rådhuset er gennemtegnet ned til mindste detalje, selv dørhåndtag, nøglehuller og askebægre er tegnet. De indvendige gelændere er af blankpoleret messing - de strækker sig over 1,6 km.
Panelerne i Rådhuset er, med undtagelse af byrådssalen og vielsessalen, af lyst bøgetræ. I forhallen og i rådhushallen er panelerne designet med en spaltning, der har stor betydning for akustikken i rummene.

Rådhustårnet

Arkitekturen i 1930’erne var meget minimalistisk og med fokus på rene linier. På de første tegninger fra Arne Jacobsen og Erik Møller var tårnet og marmorpladerne derfor ikke med. Politikere og borgere ønskede dog en mere pompøs bygning og foretrak et hævet tag frem for et fladt, men vigtigst var dog et tårn, som skulle udgøre byens vartegn. Taget blev hævet og det 60 meter høje tårn kom således til efter et politisk og folkeligt pres.

Klokkespil lever en udsat tilværelse - påvirkes hver dag af vind og vejr. Klokkespillet på Aarhus Rådhus er ingen undtagelse og det er i 2017 gennemgående renoveret og forbedret.

I 1940 besluttede byens borgerskab, at man i forbindelse med byens 500 års jubilæum som købstad året efter, ville samle ind til et klokkespil til den nye rådhus. Ved en indsamling gav over 6.000 borgere deres genstande af kobber, tin, by eller messing til indsamlingen. I alt indsamledes ca. 10 tons metal. Arbejdet med klokkerne kunne dog ikke sættes i gang på grund af forbud mod omsmeltning af metaller. Alle genstande blev derfor opmagasineret i rådhusets kælder. I 1943 var metalmanglen i landet imidlertid så stor, at frem for at få metallet beslaglagt af besættelsesmagten, valgte man at give det til Aarhus Belysningsvæsen. Til gengæld forpligtede de sig til efter krigens afslutning af levere et parti kobber af samme kvantum og desuden yde et passende bidrag til klokkespillet. 
I august 1948 kunne klokkespillet indvies ved en folkefest. Samme år var Morten Børups vårvise ”In vernalis temporis” valgt til byens kendingsmelodi og den blev både sunget og spillet ved indvielsen.

Klokkerne er gennem årene forfaldet mere og mere. De har længe ikke kunnet spille kendingsmelodien, ligesom det har krævet jævnlige besøg af teknikere for at kunne holde kvarter- og timeslag kørende. I januar 2015 ødelagde en storm det tag, som hænger over klokkerne. Tårnets stålskelet var i forvejen alvorligt plaget af rust og da taget alligevel skulle skiftes, besluttede man samtidig at renovere klokkespillet.

Alle klokkerne har været hejst ned fra tårnet for at blive renoveret eller i bedste fald blot stemt. De er derefter, sammen med seks nye klokker, alle hejst op igen ved hjælp af en kæmpekran. Der hænger nu i alt 48 klokker i Rådhustårnet, hvor den mindste klokke C5 vejer 8 kg og den største klokke C1 vejer 2.240 kg. 

Cirka en gang om måneden kan du høre en koncert fra klokkespillet i Aarhus Rådhus. Du kan her finde tidspunkter og programmer for koncerterne.

Koncerter fra Rådhusklokkerne

 

Koncertdatoer for 2018-2019

Alle koncerter begynder kl. 16:00 og varer normalt 30-40 minutter.

Torsdag 9. august             Sommerkoncert
Torsdag d.10 august         Festugekoncert
Fredag d. 28. september 
Fredag d. 26. oktober       Spil dansk koncert
Fredag d. 9. november
Torsdag d. 6. december     Julekoncert

-------

Fredag d. 11. januar         Nytårskoncert
Fredag d. 01. februar        Vinterkoncert
Fredag d. 29. marts
Fredag d. 12. april            Påskekoncert
Fredag d. 16. maj             Bededagskoncert
Fredag d. 07. juni             Pinsekoncert

 

 

 

 

 

Du har mulighed for at anvende rådhushallen, trafikhallen mv. til offentlige arrangementer.

Du kan læse mere om, hvorledes du kan anvende Aarhus Rådhus til offentlige arrangementer i folderen: