Rådhusets historie

Byggeriet af det nuværende Rådhus blev gennemført nærmest på trods af de mange forhindringer, der opstod undervejs.

 

Byggeplads på kirkegården

Byrådet ville placere Rådhuset centralt i Aarhus, der siden opførelsen af forrige rådhus havde udvidet sig, og havde valgt Søndre Kirkegaard som et godt sted. Det vakte på den tid en del forargelse, men en ansat ved kommunen fik udstedt et frikort til statsbanerne og rejste landet rundt til de afdødes efterladte og indhentede tilladelser til at flytte gravstederne. Gravene blev flyttet med stor omhu og takt til Vestre Kirkegaard.

Rejsegildet blev afholdt i december 1939. Samme vinter blev den hårdeste vinter i mands minde, og det stoppede stort set byggeriet indtil april måned.

 

Mangel på materialer under besættelsen

D. 9. april 1940 kom meddelelsen om, at den tyske værnemagt havde besat Danmark. Alle bestemte sig til at arbejde målrettet på at gøre Rådhuset færdigt som planlagt og til planlagt tid. Besættelsen betød dog mangel på materialer og problemer med transport.

Som eksempel kan nævnes de svære trækbånd, der holder hallens shedbuer sammen. Materialet til trækbåndene blev fremskaffet af en mængde korte længder fra jernlagre landet over. De korte længder måtte efterfølgende svejses sammen til de længder, der var nødvendige i konstruktionen. Der blev foretaget trækprøver af trækbåndene og en enkelt klarede ikke prøven. Der måtte derfor igen samles jernlængder sammen fra hele landet, de blev sammensvejset og testet og blev godkendt. Men det betød en forsinkelse på udstøbningen af hallens tagbuer på over seks måneder.

De udvendige marmorplader blev brudt i den lille by Porsgrunn i Sydnorge. De blev fragtet til Nordnorge for at blive skåret til plader og skulle derefter sejles til Aarhus. Da første sending kom, måtte skibet på grund af isvinteren losse i Grenå. Skibet forliste senere ved en minesprængning. Anden sending kom frem som planlagt med et nyt skib, der dog undervejs havde undveget fem bomber. Tredje og sidste sending blev fragtet fra Porsgrunn med tog til København, hvor det blev skåret op og kom videre til Aarhus. Der var således gennem hele processen problemer med at få marmoren frem.

Gulvet i rådhushallen og i vandrehallen er lavet af op til 7.000 år gammelt moseeg fra Silkeborg-egnen. Det strækker sig over godt 1.000 m2 og består af 60.000 parketstave. Moseeg er et krisemateriale, idet det kun kommer frem ved tørvegravning i stor stil. Der er et lager af moseeg i kælderen på Rådhuset, da det ikke er træ, der kan købes i dag.

Møbler og inventar er i stort omfang designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner. Rådhuset er gennemtegnet ned til mindste detalje, selv dørhåndtag, nøglehuller og askebægre er tegnet. De indvendige gelændere er af blankpoleret messing - de strækker sig over 1,6 km.

Panelerne i Rådhuset er, med undtagelse af byrådssalen og vielsessalen, af lyst bøgetræ. I forhallen og i rådhushallen er panelerne designet med en spaltning, der har stor betydning for akustikken i rummene.