Gå til hovedindhold

Har du en villaolietank?

Hvis du som borger ejer en olietank, har du pligt til at ajourføre oplysningerne i BBR. Det gælder uanset, om du vil etablere, sløjfe eller fjerne en olietank. Du skal også kende til miljøreglerne for olietanke.

Dekorativt billede

Indhold

    Brug selvbetjeningen, når du vil etablere, sløjfe eller fjerne en olietank
    Klik her for at hente fuldmagt til ændring af tankoplysninger i BBR

    Det skal du være opmærksom på

    Hvis du har en olietank til opvarmning, er der en række regler, du skal være opmærksom på. Uanset om du vil etablere, sløjfe eller fjerne en olietank, har du som ejer pligt til at oplyse det til kommunen. Ved etablering af nye olietanke, skal du oplyse det til kommunen senest 14 dage, før tanken etableres. Ved sløjfning af olietanke, skal du oplyse det til kommunen senest fire uger efter sløjfningen.

    Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at etablering af tank eller rør kun må udføres af et firma, der er kvalificeret til arbejdet, og som har en erhvervs- og produktansvarsforsikring, som dækker den pågældende type arbejde fx VVS- eller oliefyrsmontør.

    Uanset om du vil etablere, sløjfe eller fjerne en olietank, har du pligt til at indberette det via vores selvbetjeningsløsning ovenfor. Systemet kræver MitID.

    Driller teknikken?

    Du bør ikke åbne linket til selvbetjeningsløsningen via Internet Explorer, da ikke alle sidens funktioner da vil fungere. Brug i stedet en anden browser, eksempelvis Edge eller Chrome.

    Har du ikke MitID, eller er du fritaget for digital post, kan du henvende dig til Plan, Byggeri og Miljø på telefon 89 40 44 00. Du kan også kontakte Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00. 

    Skal du anmelde eller afmelde en olietank på vegne af andre?

    Skal du anmelde eller afmelde en olietank på vegne af andre, skal du bruge en fuldmagt. Fuldmagten skal vedhæftes den digitale indberetning. Du kan downloade og bruge vores fuldmagtskabelon øverst på siden.

    Sidst opdateret: 4. november 2024