Mobilitetsplan mangler finansiering
Ny rapport tager temperaturen på den grønne mobilitetsplan, som byrådet vedtog sidste år. Der er langt fra penge til alle de ønskede indsatser.
I sommeren 2025 vedtog Aarhus Byråd en plan for den fremtidige udvikling af mobiliteten på de aarhusianske veje. 53 indsatser skal i løbet af de næste mange år sættes i værk for at gøre plads til flere i trafikken, i takt med at kommunen vokser med 5.000 borgere om året.
Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang har nu afleveret en rapport til byrådet, der giver en foreløbig status på Grøn Mobilitetsplan. Han hæfter sig bl.a. ved, at der mangler ca. 1,7 mia. kroner for at kunne betale for letbanens etape 2 mellem Spanien og Brabrand, herunder indkøb af tog og etablering af et nyt togdepot.
”Når jeg kigger på letbanens etape 2, ser det rigtig svært ud. Det svarer til, at vi de næste mange år skal kanalisere stort set alle midler til fremkommelighed over mod letbanen, der samtidig vil forstyrre rigtig mange bilister i en tid, hvor fredningen af Vesterbro Torv har gjort det vanskeligere at komme frem. Det synspunkt vil jeg tage med til forligskredsen, og så må vi se, hvor vi lander,” siger Nicolaj Bang.
Rapporten konkluderer også, at byrådet får svært ved at nå sine mål. Dels er der endnu ikke et lovgrundlag for vejafgifter, som er en væsentlig forudsætning for at nå den planlagte CO2-reduktion, som blev besluttet med Klimaplan 2025-2030.
Derudover er Grøn Mobilitetsplan fortsat underfinansieret. Rådmanden peger derfor også på, at der bliver behov for benhård prioritering af pengene de kommende år.
"Overordnet set går det fremad med en række af de indsatser, som vi har finansieret og sat i værk. Men der mangler penge, for at vi kan lykkes med bedre fremkommelighed. Det kræver store investeringer at ruste trafikken, og ambitionerne overstiger stadig den økonomi, vi indtil videre har sat af. Jeg vil derfor samle forligskredsen for at få en drøftelse af, hvordan vi bruger pengene bedst for at sikre fremkommelighed for aarhusianerne,” siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø.
Byrådet har netop modtaget statusrapporten. Få overblikket over hovedtrækkene her.
Status på Grøn Mobilitetsplan – kort fortalt
- Grøn Mobilitetsplan indeholder 53 indsatser, der spænder over anlægsprojekter, serviceforbedringer, analyser og forsøg.
- Indsatserne skal bidrage til at ændre aarhusianernes måder at komme rundt på, så der kan være flere i trafikken. Det skal samtidig gøre, at transporten i Aarhus udleder mindre CO2.
- Det første år er bl.a. følgende indsatser fra planen blevet til virkelighed: Flere afgange med buslinje 3A og 4A, forsøg med gratis kollektiv transport fra Klokhøjen og ved store kultur- og sportsarrangementer, nye vejvisertavler til ledige parkeringspladser i p-husene og en hjertezone på Kragelundskolen.
- Dertil kommer forsøget med 15-kronersbilletter på tre buslinjer i oplandet samt undersøgelser og udviklingsspor, der skal give mere viden forud for de næste politiske skridt, byrådet måtte vælge at tage.
Trafikken i tal
- De indsatser i Grøn Mobilitetsplan, som er realiseret første år, er ikke tilstrækkeligt store til, at de kan rykke væsentligt ved aarhusianernes transport.
- Der er kommet 283.000 flere passagerer i busserne fra 2024 til 2025. Dertil kommer 5.761 flere afgange i den kollektive trafik (bus og letbane), som skyldes de ekstra afgange i linje 3A og 4A. Begge dele udgør en lille stigning på 1 pct.
- I samme periode er antallet af passagerer faldet i letbanen med 299.000. Det hænger sandsynligvis sammen med, at Aarhus Letbane har været nødt til at tage fem tog ud af drift pga. bremseproblemer.
- I perioden 2023-2025 har aarhusianerne kørt 5 pct. færre cykelture, end de gjorde de to foregående år. I samme periode er biltrafikken steget med 2 pct. flere kørte kilometer på de aarhusianske veje.
- Andelen af elbiler stiger i Aarhus – også hurtigere end ventet. I 2024 udgjorde elbiler 15 pct. af det samlede antal indregistrerede biler i kommunen. I 2025 udgør de 22 pct.
- Fremkommeligheden i myldretiden er udfordret flere steder på de aarhusianske veje. Om morgenen er fremkommeligheden på særligt ringgaden og Randersvej nedsat markant, ligesom der er pres på ringvejen og flere andre indfaldsveje.
- Der tegner sig nogenlunde samme billede om eftermiddagen. Værst ser det ud på ringgaden i sydgående retning, der er så slemt belastet, at Teknik og Miljø betegner det som kritisk.