Gå til hovedindhold
Nyheder fra Teknik og Miljø

Hundredvis af aarhusianere hjalp NorthSide med at plante ny skov ved Vilhelmsborg

Musik, mad og masser af mennesker - der var autentisk NorthSide-stemning da hundredvis af aarhusianere plantede ny skov ved Vilhelmsborg.

Indhold

    Lørdag d. 9. november greb flere hundrede aarhusianere skovlene og plantede de første 1.000 træer i et nyt skov- og naturområde syd for Vilhelmsborg. Projektet er et samarbejde mellem festivalen NorthSide, Aarhus Kommune og Den Danske Klimaskovfond. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus var også med for at blive klogere på, hvordan sådan et samarbejde kan inspirere til flere grønne områder i resten af landet.

    De 10 hektar skov, som NorthSide finansierer, bliver en del af et 300 hektar stort naturprojekt, hvor Aarhus Kommune omdanner tidligere landbrugsjord til ny natur. Formålet er at give aarhusianerne nem adgang til gode oplevelser under åben himmel samtidig med, at grundvandet bliver beskyttet, biodiversiteten øget og mere CO2 bliver bundet i området.

    Samarbejdet mellem kommune, NorthSide og Klimaskovfonden er et skoleeksempel på formålet med den grønne trepart.

    Træer vi planter ved Vilhelmsborg

    • Rødel
    • Skovæble
    • Skovfyr
    • Ægte kastanje
    • Avnbøg
    • Vintereg og stilkeg
    • Fuglekirsebær
    • Bøg
    • Engriflet og alm. hvidtjørn
    • Små- og storbladet lind
    • Spidsløn

    Fotokreditering
    Teknik og Miljø

    Sidst opdateret: 13. november 2024