Gå til hovedindhold
Nyheder fra Teknik og Miljø

Silkeborgvej: En smuk og tryg vej til og fra Aarhus

Helleanlæg, en smallere vejbane, træer og vilde blomster gør Silkeborgvej til en grønnere og smukkere indfaldsvej til Aarhus.

26. jan. 2023

Indhold

    Mange trafikanter bruger hver dag Silkeborgvej til at komme til og fra Aarhus.

    ''Silkeborgvej er en af vores mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus, og den skal selvfølgelig være en smuk, tryg og god ind- og udgang til vores by. Og det synes jeg i den grad er lykkedes – her er både plads til det bilerne, busserne, de bløde trafikanter og det grønne,'' siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø

    Før ombygningen af Silkeborgvej var vejbanen meget bred, og det resulterede i flere hasarderede overhalinger og vanvidskørsel. I dag er Silkeborgvej blevet smallere, der bliver i skrivende stund plantet træer, og inden længere også blomster. Begge dele inviterer trafikanterne til at sætte farten ned, ligesom en hastighedsbegrænsning på 50 km/t fremfor de tidligere 60 km/t får farten ned.

    Ni helleanlæg vil også gøre det nemmere og mere trygt for cyklister og gående at krydse vejen.

    Sammen med naboerne

    Ombygningen af Silkeborgvej har været et stort ønske i mange år fra Åby-Åbyhøj Fællesråd og naboerne, og selve udformningen af vejen er blandt andet udformet sammen med fællesrådet.

    ''Før oplevede flere, at det var utrygt at færdes på ’hovedgaden’ og krydse Silkeborgvej. Vi kan tydeligt mærke, at det er blevet nemmere og mere sikkert at krydse vejen. Nu bliver træerne plantet, så det også er trygt at stå ude på vejen. Vi tror og håber også på, at de hasarderede overhalinger forsvinder,'' siger Poul Bøje Schou, formand, Åby-Åbyhøj Fællesråd

    Summende midterrabatter

    Det er ikke kun trafikanter, der får gavn af renoveringen. Også insekterne får mere plads på Silkeborg. I denne uge bliver træerne plantet – 18 vintereg, som er en hjemmehørende træart. Derudover bliver midterrabatterne tilsået med hjemmehørende blomster og urter, når vejret bliver mildere.

    Fakta

    Blomsterblandingen, der bliver sået, indeholder følgende hjemmehørende arter:

    • Blæresmælde
    • Alm. Knopurt
    • Kornblomst
    • Alm. Røllike
    • Hvid Okseøje
    • Alm. Kællingetand
    • Engelsk græs
    Sidst opdateret: 4. september 2023