Beboer- og betalingsparkering i Marseliskvarteret og på Oldjordsvej skal hjælpe trængte beboere
Beboere i Marseliskvarteret og på Oldjordsvej får nemmere ved at finde en parkeringsplads nær hjemmet med ny beboerparkeringsordning. Hvis det står til rådmand, Steen Stavnsbo, skal parkeringspolitikken fremover understøtte byens grønne omstilling.
Beboer- og betalingsparkering i Marseliskvarteret og på Oldjordsvej skal hjælpe trængte beboere
Beboere i Marseliskvarteret og på Oldjordsvej får nemmere ved at finde en parkeringsplads nær hjemmet med ny beboerparkeringsordning. Hvis det står til rådmand, Steen Stavnsbo, skal parkeringspolitikken fremover understøtte byens grønne omstilling.
I dag har Magistraten drøftet parkeringssituationen i Aarhus og indstillet til byrådet at indføre beboer- og betalingsparkering i Marseliskvarteret og området omkring Oldjordsvej.
Efter der blev indført beboer- og betalingsparkering i Midtbyen, er bilisterne trukket længere ud i jagten på en gratis parkeringsplads, og det har givet udfordringer andre steder i byen.
"Vi har fået mange henvendelser fra frustrerede beboere i Marseliskvarteret og på Oldjordsvej, der har svært ved at finde en parkeringsplads i nærområdet. Vi har vurderet, at der er behov for at indføre beboer- og betalingsparkering i begge områder, så det igen bliver muligt for områdets beboere at parkere tæt på eget hjem,”
Steen Stavnsbo, rådmand", siger Teknik og Miljø.
Beboerparkeringen gør det muligt for beboerne at parkere ubegrænset i deres beboerområde med en licens. For andre vil området være betalingsparkering med 2 timers gratis parkering. De nye regler forventes at kunne træde i sommeren 2023.
Ny grøn parkeringspolitik
På dagens møde drøftede Magistraten også retningen for den kommende parkeringspolitik, som Teknik og Miljø går i gang med at udarbejde inden længe. Rådmand, Steen Stavnsbo, glæder sig til det kommende arbejde, som han vil sætte et grønt aftryk på:
”Den grønne omstilling er i fuld gang, og parkeringsområdet spiller selvfølgelig også en rolle her. Vi er nødt til at arbejde med en målsætning om, at vores kommende, nye parkeringspolitik i højere grad understøtter den omstilling. Jeg vil for eksempel udforske, hvad vi kan gøre med hensyn til parkeringsanlæg samt skiftesteder og mobilitetsknudepunkter, der er godt organiserede, og hvor det er muligt at skifte mellem bil, kollektive trafik, cykel og gang. Det er jo faktisk det, vi oplever i stigende grad begynder at ske rundt omkring i byen - bl.a. som følge af beboerparkering og den stigende trængsel i trafikken - men lige nu sker det lidt uorganiseret,”
Steen Stavnsbo.
Desuden vil rådmanden sætte fokus på, hvordan vi sikrer parkeringspladser samtidig med, at vi udnytter byens trange plads til grønne byrum.
En ny, grøn parkeringspolitik forventes at blive fremlagt for byrådet i 2023.
Fakta
Magistraten indstiller også til byrådet at etablere erhvervsparkering i Midtbyen, der tilgodeser gulpladebiler. Pladerne vil være fungere som erhvervspladser mellem kl. 7-16 alle hverdage, mens pladserne i den øvrige til vil være betalingsparkering for alle bilister