Frederiks Allé lukker i Kristi Himmelfartsferien
Ombygningen af Frederiks Allé fortsætter, så en del af vejen spærres for bilister under Kristi Himmelfartsferien.

Når de sidste entreprenørmaskiner forlader Frederiks Allé, kan aarhusianske cyklister og fodgængere glæde sig til bredere fortove og cykelstier, der giver plads til både barnevogne og ladcykler.
Men inden der bliver lagt sidste hånd på arbejdet på Frederiks Allé, skal vejen lukkes i fire dage, så der kan laves helleanlæg, lægges asfalt på cykelstierne og flyttes lyssignaler.
Frederiks Allé lukker fra Frederiksbjerg Torv til Jægergårdsgade fra torsdag d. 26. maj kl. 07.00 til og med søndag d. 29. maj kl. 22.00.
Beboere og virksomheder i området er informeret om vejarbejdet, og der vil være omkørselsskilte i området.
Her på midttrafik.dk kan man læse om eventuelle ændrede busruter