Gå til hovedindhold
Nyheder fra Sundhed og Omsorg

Unge-seksualrådet: 6 anbefalinger til at styrke unges seksuelle sundhed

I dag kommer Unge-seksualrådet med sine anbefalinger til at styrke unges seksuelle sundhed. Ved et dialogmøde i Aarhus Rådhus præsenterer de seks konkrete anbefalinger til Aarhus Byråd, der skal gøre noget ved den stigende seksuelle mistrivsel.

  • Læs op

Indhold

    Anbefalingerne peger bl.a. på behov for ung til ung-undervisning, kompetenceudvikling af de studerende på læreruddannelsen og en normalisering af det, at blive testet for kønssygdomme.

    ”Flere og flere unge mistrives i dag som aldrig før. Vi ved, at den mentale og seksuel sundhed går hånd i hånd. Med vores anbefalinger arbejder vi for at, normalisere det at blive testet for kønssygdomme, at sikre et tryggere natteliv for byens unge og vigtigst af alt, at inddrage de unge, når det er dem, vi taler om,” siger Mathilde Hjort Bressum, forperson for Aarhus’ unge-seksualråd og byrådsmedlem.

    For børn og unge handler seksuel sundhed om at lære om grænser, tolerance og fysisk og følelsesmæssig trivsel. Unge, der på forskellig måde er i særlig risiko for seksuel mistrivsel, er et særligt fokus for Unge-seksualrådet. Det har været vigtigt for Unge-seksualrådet, at begynde en ny dialog om seksuel sundhed, der starter ved de unge selv. Deres seks anbefalinger er et samlet bud på, hvor det politiske fokus hos byrådet bør ligge. 

    De 6 anbefalinger lyder: 

    1. Kompetenceudvikling af de studerende på læreruddannelsen
    2. Ung til ung-undervisning
    3. Normaliser og aftabuiser det at blive testet for kønssygdomme
    4. Samarbejdspartner på festivalen “Et sexet Aarhus”
    5. Tryghed i nattelivet
    6. Partnerskab med andre og mindre organisationer

    Aarhus’ unge-seksualråd er Danmarks første råd af sin slags. Det blev nedsat af Aarhus Byråd i 2022 med ønsket at styrke de unges stemme på området og give dem mulighed for at bidrage med perspektiver, anbefalinger og idéer.

    Fakta  

    • Rådets oplæg til en seks-punktsplan skal danne rammerne for Aarhus Kommunes fremtidige indsats for at styrke unges seksuelle sundhed.
    • Anbefalingerne har sit udspring af tematikkerne: Grænser og samtykke, Køn, krop og identitet, Sexsygdomme og prævention, seksualundervisning

     Kontakt

    • Mathilde Hjort Bressum, forperson for Aarhus’ unge-seksualråd og byrådsmedlem, mobil 26 64 66 02, mail: mathilde.hjort.bressum@aarhus.dk
    • Cecilie Winding, presseansvarlig Sundhed og Omsorg Aarhus, mobil 23 35 19 20, Mail wice@aarhus.dk
    Sidst opdateret: 23. januar 2024