Storby-borgmestre: Reform af uddannelser kan være gift for danske virksomheder
Velfærd og velstand er på spil, fordi den nationale kandidatreform underminerer danske virksomheders muligheder for at rekruttere højtuddannede medarbejdere, mener borgmestrene i fem af landets største byer.
Mens danske virksomheder higer efter højtuddannet akademisk arbejdskraft, risikerer den nationale reform af universiteternes kandidatuddannelser at hindre virksomheders vej til at finde de bedste og mest kompetente medarbejdere.
Reformen vil blandt andet skære en lang række kandidatuddannelser ned til blot et år og tre måneder i stedet for de nuværende to år, samt indføre en ny og mere praktisk rettet erhvervskandidatuddannelse, som endnu ikke er endeligt beskrevet. Samtidig er det besluttet nationalt at skære tusindvis af studiepladser på universiteternes bacheloruddannelser væk. Resultatet er, flere studerende skal studere mere på mindre tid. Det betyder lavere kvalitet i uddannelserne og dermed risiko for, at viden, talent og tilknytning til arbejdsmarkedet går tabt.
Det påpeger borgmestrene fem af landets største byer i et fælles opråb om at udskyde og gentænke reformen. Fungerende overborgmester Lars Weiss, København, borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus, borgmester Peter Rahbæk Juel, Odense, borgmester Lasse Frimand Jensen, Aalborg og borgmester Torben Hansen, Randers, siger i en fælles udtalelse:
”Det strider imod sund fornuft at nedlægge, beskære og forringe kandidatuddannelserne, når dansk erhvervsliv samtidig ansætter akademikere som aldrig før. Det gør de jo, fordi veluddannede og kompetente medarbejdere bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og dermed deres evne til at skabe værdi. Derfor er det i sidste ende også vores fælles velfærd og velstand, som vi risikerer at sætte over styr med kandidatreformen.”
En række parter på erhvervs- og uddannelsesområdet er også kritiske over for reformen. Senest har Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd i et åbent brev appelleret til at trække i bremsen.
De fem borgmestre understreger, at de er enige i reformens intentioner om et stærkere samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv, men at kursen er forkert:
”Danske virksomheder fortjener medarbejdere af højest mulig kvalitet og med de bedst mulige akademiske kvalifikationer. Det kræver høj kvalitet i uddannelserne, men det ser ud til, at reformen vil skubbe uddannelserne i den helt forkerte retning. Derfor bakker vi op om kravet om at standse op og ikke haste reformen igennem.”
”Unge under uddannelse og det erhvervsliv, der skal ansætte dem bagefter, skal selvfølgelig vide, hvordan uddannelserne er skruet sammen. Ellers er det svært at matche krav, kompetencer og uddannelsesvalg. Det er i alles interesse, at der er en stærk kobling mellem uddannelser og erhvervsliv. Unge skal kunne træffe et klart uddannelsesvalg, få en uddannelse af høj kvalitet, og virksomhederne skal kunne rekruttere dygtige medarbejdere og dermed klare sig bedst muligt,”
Bag den nationale uddannelsesreform står regeringspartierne med støtte fra SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Kandidatreformen blev fremlagt sidste sommer, men lovforslaget er ikke behandlet i Folketinget endnu.