Borgerne skal være med til at bestemme, hvordan fire millioner kroner skal bruges i deres lokalområde
Byrådet har sagt ja til at bruge fire millioner kroner til at igangsætte flere lokale tiltag i oplandet og styrke sammenhængskraften i lokalområderne. Metoden er lokal involvering og medbestemmelse.
Gennem de sidste otte år har Aarhus Kommunen testet deltagerbudgetter som metode til at give borgerne mulighed for at være med til at udvikle deres lokalområde. En evaluering af metoden som dækker perioden 2015-2020 viser, at den både styrker demokratiforståelsen, skaber lokale løsninger på lokale behov og ikke mindst bringer borgere og kommune tættere sammen om de lokale indsatser.
”Jeg er helt overbevist om, at vi ved at give ejerskab og midler til lokale initiativer kan skabe bedre løsninger. Med deltagerbudgetter giver vi frie rammer og fuldt lokalt råderum. Det giver stærke lokalområder med engagement og medborgerskab, når man selv har mulighed for at være med til at bestemme, siger borgmester Jacob Bundsgaard.
De fire millioner kroner, der udmøntes til deltagerbudgetter frem til 2024, tager udgangspunktet i Oplandsudvalgets anbefalinger om fleksible løsninger tilpasset og afstemt efter de lokale perspektiver og lokale borgeres viden, idéer og behov. Her er der blandt andet fokus på at udnytte potentialer på tværs af lokalområder, der grænser op til hinanden. Eksempelvis cykelstier, naturområder, transportformer, mødesteder med videre.
Et eksempel på et deltagerbudget er Bevægelse og fællesskab i Tranbjerg. Her afsatte kommunen 320.000 kr. til at understøtte og skabe fysisk aktive fællesskaber, som er tilgængelige for alle. Ud af projektet kom 12 borgerforslag, hvoraf de fire nu er realiseret. Det gælder blandt andet en Junglesti for børn og en parkourbane.
Hvad er et deltagerbudget?
Et deltagerbudget kan fungere på lokalt niveau eller på kommuneniveau og dermed alle borgere i Aarhus. Det kan både handle om at lægge konkrete budgetter ud til borgerne eller være en anledning til at konsultere borgerne i forhold til, hvordan kommunens budgetter bruges. Der vil være en tydelig rammesætning af formålet med budgettet, men hvordan pengene bedst bruges, er helt op til borgerne at beslutte. Det kan fx være at skabe nye rum for bedre sundhed, nye mødesteder for de lokale unge eller se på, hvordan man kommer ensomhed til livs i et bestemt område.
Parterne i et deltagerbudget består altid minimum af to aktører, hvor kommunen er den ene og borgerne og lokalsamfundet er den anden. Borgeren kan også være virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner.