Gå til hovedindhold
Nyheder fra Borgmesterens Afdeling

Aarhus har fået Danmarks første særligt tilpassede handicaptoilet - Spaces

Toilettet Spaces giver mennesker med omfattende bevægelseshandicap et rum at gå på toilettet eller bliver skiftet i. Det er et nyt koncept udviklet i samarbejde mellem blandt andre Dansk Handicap Forbund, Aarhus Kommune og Pressalit.

28. jun. 2022

Indhold

    Borgmester Jacob Bundsgaard og direktør for Dansk Handicap Forbund Jens Bouet har indviet et særligt indrettet handicaptoilet på Tangkrogen i Aarhus. Toilettet giver mennesker med omfattende bevægelseshandicap et rum at gå på toilettet eller bliver skiftet i. Toiletrummet Spaces er et nyt koncept udviklet i samarbejde mellem blandt andre Dansk Handicap Forbund, Aarhus Kommune og Pressalit.

    Det er begrænsende for alle, hvis ikke det er muligt at foretage en så naturlig handling, som at komme på toilet, men i helt særlig grad for dem der har et omfattende fysisk handicap. Derfor var der også smil over hele linjen, da borgmester Jacob Bundsgaard og direktør for Dansk Handicap Forbund Jens Bouet i dag indviede toiletrummet Spaces på Tangkrogen. Som det første sted i landet giver det borgere med omfattende bevægelseshandicap et toiletrum, der er tilpasset deres særlige behov. Spaces er indrettet med blandt andet lift, hæve-sænketoilet, ju-stérbar håndvask og et stort leje at blive skiftet på.

    Aarhus vil vise vejen

    Flere lande vi normalt sammenligner os med, har længe været i gang med at udvikle særlige toiletter til netop den gruppe af mennesker, bl.a. i Storbritannien hvor der siden 2006 er bygget mere end 1.700 særligt indrettede handicaptoilet-ter, der altså nu har fået den første danske pendant.

    Borgmester Jacob Bundsgaard: ”Først og fremmest er det her en glædelig dag for brugerne, men det er også et glædeligt eksempel på, at et konstruktivt samarbejde mellem leverandør, organisationer og kommune kan føre til merværdi og værdighed for borgerne. Aarhus Kommune har en historik med at gå foran, når det gælder tilgængelighed. Forhåbentligt vi også her viser vejen for en ny type af fremtidens handicaptoiletter i Danmark, så det her blot er starten på en større udbredelse herhjemme.”

    Adgangen til det nye toilet er styret af en app, der sikrer, at det udelukkende er de relevante brugere og deres evt. hjælpere, der har adgang til faciliteterne.

    Øget mobilitet for svært handicappede

    Direktør for Dansk Handicap Forbund Jens Bouet glæder sig over de nye faciliteter i Aarhus. Han siger:
    ”Dette er en fantastisk nyhed for den gruppe af svært handicappede personer, som har brug for pleje og hjælp, herunder til bleskifte, og som hidtil ikke har haft et sted at tage hen. Spaces kan sikre mere værdighed for den gruppe og øge mo-biliteten for dem. Jeg håber og tror, at Aarhus kommune vil blive et eksempel på, at man godt kan inkludere alle borgere”, siger han og fortsætter:

    ”Det er et eksempel til efterfølgelse for landets kommuner og Vejdirektoratet. Med ganske få tilpasninger kan rum som Spaces erstatte handicaptoiletter, som vi kender dem og blive rum, der ikke bare overholder gældende direktiver, men som også løser svært handicappedes helt basale behov.”

    Det vurderes at op imod 270.000 danskere ramt af så omfattende fysisk handicap, at de eksisterende handicaptoiletter ikke imødekommer deres behov.

    ”Jeg glæder mig over, at vi i Aarhus går foran, og nu afprøver et handicaptoilet, som imødekommer de mange forskellige behov hos brugerne. Det er oplagt, at vi også afprøver det i aarhusianske sammenhænge. Hvis erfaringerne fra pilotpro-jektet er gode, vil vi vurdere mulighederne for at udbrede det til andre steder i Aarhus. Vi har placeret toilettet, så det er let at komme til og fra og tæt på skov og vand. Det kan forhåbentlig også være medvirkende til, at flere af brugerne gør brug af omgivelserne,” siger Steen Stavnsbo, rådmand for Teknik og Miljø.

    Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har været involveret i udviklingen af toilettet, så derfra er det også en meget tilfreds rådmand: ”Det er en hjertesag for mig, at vi sikrer alle aarhusianeres adgang og lige muligheder for at deltage i fællesskaber og aktiviteter. Vi står med en kæmpe udfor-dring, når det drejer sig om ensomhed. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi skaber og udvikle faciliteter, som gør det muligt for alle – med eller uden et handi-cap - at færdes i byen og deltage i den sociale liv. Det gør vi blandt andet ved at sørge for, at der er adgang til et brugbart toilet,” siger sundhedsrådmand Christian Budde

    Fakta

    • Det nye handicaptoilet er placeret på Tangkrogen i Aarhus og er det første, frit-stående særligt indrettede handicaptoilet (Spaces) på et offentligt og centralt placeret areal i Danmark.
    • Ønsker man at blive oprettet som bruger, kontakter man Danske Handicaporganisationer, som visiterer og godkender, at man er berettiget til at anvende toilettet. Det sker ved at sende en mail til Danske Handicaporganisationer med relevante oplysninger. App’en kan downloades i App Store og Google Play under navnet Pressalit Spaces.
    • Det nye toilet er i første omgang et pilotprojekt, som der efterfølgende skal evalueres på.

    Sidst opdateret: 4. september 2023