Temamøde 7 - Klima

Emnet ”Klima” er udvalgt på baggrund af bl.a. de mange høringssvar, hvor en del stiller spørgsmålstegn ved, om klimapåvirkningen er beregnet og beskrevet fyldestgørende. På baggrund af det tidligere temamøde og den første borgerkonference, blev det vurderet at emnet ikke var færdig belyst, og at det derfor var relevant at genbesøge.

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål. Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner/fagpersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner. Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer.

Dette skal være med til at sikre, at vi får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling Teknik og Miljø fremviser for politikerne. I er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag.

25. oktober

Ledelsen i Aarhus Kommune:

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Henrik Müller – Aarhus Kommune, Klimachef Teknik og Miljø

Christian Mølgaard – Aarhus Kommune, Juridisk chef Borgmesterens Afdeling

Aarhus Havn:

Anne Zachariassen - Aarhus Havn

Kim Meilstrup - Aarhus Havn, Projektleder på udvidelsen

Henrik Munch Jensen - Aarhus Havn

Faglige konsulenter:

Lisa Bak Rasmussen - COWI, Projektleder på miljøkonsekvensrapporten

Thomas Gierlevsen - COWI, Assisterende projektleder på miljøkonsekvensrapporten

Anne Mette Von Benson – COWI

Carsten Jürgensen – COWI

Interessenter:

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten

Niels Aagaard - Det Fælles Bedste

Sebastian Jonshøj - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt

Jess Abildskou – Aarhus Transport Group

Jacob Svane - Danske Shipping- og Havnevirksomheder

Camilla Rosenhagen – Danske Havne

Lars Møller Andersen - Erhverv Aarhus

Ole Mikkelsen - Fællesråd Aarhus Ø

Henrik Olsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

Thomas Kruse - Midtbyens fællesråd

Søren Matthiesen – Holme Højbjerg Skåde Fællesråd

Fagpersoner:

Søren Have – Concito

Hans Sanderson – Iclimate, Aarhus Universitet

Moderator:

Simon Kratholm Ankjærgaard

Aarhus kommune:

Rikke Sørensen - Aarhus Kommune, borgerinddrager

Katja Kristensen Tøttrup - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Dorte Ringgaard Simonsen - Aarhus Kommune, Byplanlægger

Søren Lave – Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Mikkel Staffensen – Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Johannes Møller Christensen - Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Forvaltningschef Luise Pape ledte mødet, som blev faciliteret af professionel moderator Simon Ankjærgaard (ekstern hyret). Desuden var Teknik og Miljøs borgerinddrager til stede som facilitator.

Indledningsvist holdt Søren Have oplæg, hvor klima, Co2 forbrug og større anlægsprojekter var omdrejningspunktet. Han lagde bl.a. vægt på at klima og CO2 udledning skal ses i en budgettænkning, og bør medtages i projektovervejelser på lige fod med økonomi.

Oplæg kan tilgås her

Derefter holdt Hans Sanderson oplæg, hvor der bl.a. var fokus på de politiske aftaler og kravene til omstillingen i lyset heraf. Ydermere pointerede han samfundets krav til erhvervslivets omstilling, som også bliver afgørende for virksomhedernes udvikling og overlevelse i fremtiden.

Oplæg kan tilgås her

Havnen præsenterede herefter opdaterede foreløbige beregninger for CO2 udledningen, som følge af Yderhavnens anlægsfase.

Præsentationen kan tilgås her

Herefter var der både spørgsmål i plenum, gruppedrøftelser og drøftelse i plenum, før der blev opsamlet på temaet vedr. klima. Efterfølgende gik man videre til at behandle temaet vedr. havmiljø.

Forvaltningschef Luise Pape Rydahl indledte temaet med en kort rammesætning af mødet, og en italesættelse af, at man denne gang har bevæget sig op på samfundsmæssigt perspektiv, selvom dette ikke er en direkte del af myndighedsbehandlingen. Indledningsvist bidrog to eksterne med et oplæg, som ikke er direkte relaterede til projekter, men på mere generelt niveau taler om store anlægsprojekter ind i en klimasammenhæng. Derefter bidrog Aarhus Havn med justeringsforslag til anlægsfasen og krav til et kommende udbudsmateriale, som vil kunne reducere CO2-udledningen væsentligt.

Efterfølgende præsenterede Søren Have fra Concito sit oplæg for temamødedeltagerne. Concito er uafhængige og fondsfinansierede, og tilvejebringer viden om grøn omstilling til bl.a. myndigheder. Søren forklarer vigtigheden af, hvorfor udledning af drivhusgasser til atmosfæren skal bremses, og understreger nødvendigheden af hurtig grøn omstilling. Han sammenligner CO2 med penge i den forstand, man i begge tilfælde er nødt til at prioritere, hvad penge/udledningen skal gå til. Hverken penge eller ”CO2-budget” kan bruges to gange. Concito udtaler sig ikke om hvilke anlægsprojekter politikerne skal prioritere, men understreger, at det er vigtigt, at valget af et anlægsprojekt bygger på grundige overvejelser. Over tid vil vi ikke have hverken CO2-budget eller arbejdskraft og andre ressourcer til at gennemføre alle de store projekter som i øjeblikket er i planlægningsfasen; energiøer, ny infrastruktur eller andre store nye landvindinger, og også af den årsag bliver prioritering blive meget vigtig.

Søren og Concito forventer, at man snart vil se andre forbrugs- og transportmønstre blandt andet i kraft af, at søtransport bliver dyrere og forsyningskæder omlægges. På den baggrund er det svært at gennemskue, om der vil være en reelt klimamæssig fordel ved at udvide havneinfrastruktur. Concitos generelle anbefaling vedr. de store trafikale anlægsprojekter er at udskyde beslutningerne, og analysere hvad det egentlige behov bliver for infrastrukturudbygning frem mod netto-nul-samfundet.

Derefter holdt Hans Sanderson fra iClimate på Aarhus Universitet oplæg med omdrejningspunkt i iClimates arbejde og forskning. Han skitserende den historiske udledning, og forpligtelserne af Paris aftalen. Herunder pointerede han, at vi som samfund har travlt ift. omstillingen, hvis man skal leve op til forpligtelserne fra Paris aftalen. Derudover bidrog han med perspektiver ift. energieffektive transportformer, og Danmarks position som en marin nation.

Hans Sanderson fortalte om en bevægelse hos de globale investorer, som stiller langt højere krav til låntagernes klimaregnskaber helt ned til nederste leverandør. Investorerne har fokus på ikke at strande deres investeringer i projekter, som er forbundet med eller forudsætter fossil energi. Hans´s pointe er, at i det øjeblik den enkelte virksomheds klimaregnskaber får betydning for om virksomheden kan tage lån hjem til virksomhedens udvikling, så vil kun virksomheder som opfylder kravet til klimaregnskaber være levedygtige. På sigt skal europæiske virksomheder indrapportere deres klimaregnskab, som på lige fod med økonomiske regnskaber vil blive superviseret af en revisor. Den bevægelse ser Hans Sanderson som meget vigtigt for at det kan lykkes at omstille globalt. Afslutningsvist konstaterede Hans Sanderson at ”business as usual” ikke længere eksisterer.  

Efterfølgende præsenterede Anne Zachariassen fra Aarhus Havn opdaterede beregninger for Co2 udledningen som følge af Yderhavnens anlægsfase. Især et udbudskrav om at hente molesten i Sverige i stedet for at en kommende entreprenør selv vælger hvor stene skal komme fra, har stor positiv betydning for CO2-regnskabet, som er væsentligt reduceret i forhold til det først fremlagte estimat på ca. 170.000 ton CO2 i anlægsfasen. Også havnens intention om at indarbejde en ”skyggepris” i anlægs-udbuddet forventes at reducere CO2-udledninger yderligere. Havnen arbejder også på andre parametre for en bæredygtig drift. F.eks. konkrete tiltag som solceller og energisymbiose-projekter. Desuden er der en forventning til en fremtid hvor teknologier der i dag er under udbredelse, vil spille en større rolle. F.eks. CO2-fangst og Power to X.

I forlængelse af oplæggene var der en drøftelse i plenum, og der blev stillet spørgsmål til oplægsholderne. Mange udtrykte, at de fik meget ud af de to eksterne oplæg, som bidrog med mange brugbare pointer vedr. Yderhavnen i en klimasammenhæng. Mange havde hæftet sig ved sidestillingen af økonomi og klima i forhold til budgettering, og vigtigheden af at forstå, at man også i en CO2-udledningssammenhæng er nødt til at foretage prioriteringer af, hvilke anlægsprojekter man ønsker at gennemføre. Flere deltagere brugte også denne anledning til at ønske sig et overblik over transport- og godstransportmønstre på nationalt niveau, ift. at kunne træffe beslutninger som understøtter energieffektiv transport på nationalt niveau, men anerkendte at det hverken var en bestilling til Havnen eller Aarhus kommune, men nærmere et nationalt anlæggende og dermed også derfra bestillingen burde komme.

Både Hans, Søren og Anne besvarede spørgsmål i forlængelse af deres oplæg. Især blev modstående opfattelser af havnens udvidelse som en langsigtet klimainvestering tydelige igen. Mange deltagere ser havnen som en nødvendig infrastruktur i en omstilling til grøn energi og grøn transport, idet havnene f.eks. skal understøtte transport af materialer til energiøer, havvindmøller mv. Samtidig skal havnen sikre, at varetransport foregår så CO2-neutralt som muligt. Eller sikre den plads der skal til for at tilbyde nye typer af brændsler til skibe.
Søren fra Concito bemærker at man skal være opmærksom på at identificere hvad et projekt er motiveret af. Er det motiveret at kunne fortsætte som vi plejer, eller er det motiveret af en nødvendig grøn omstilling. Til det pointerer flere deltagere, at en ikke-udvidet eller en reduceret havneudvidelse vil skubbe varetransporten over på vejene, og med lastbiler som endnu ikke kører CO2-neutralt. Dette kan forudsætte ny eller forbedret infrastruktur som også er CO2-belastende eller højere grad af trængsel. Hans Sanderson pointerer, at man ikke ved etablering af Yderhavnen vil ”tabe klimaet”. Men man er nødt til at være meget grundig i sin beregning af klimapåvirkningen, for ikke at stå med en strandet investering på sigt.

Efter spørgsmål og svar i plenum fortsatte den fri debat omkring temaet i grupper af de deltagende interessenter. Tre grupper blev bedt om at drøfte det hørte, og efterfølgende fremlægge de væsentligste temaer i deres samtaler.

Den første gruppe startede ud med at, konstatere at en overordnet national analyse af Danmarks godstransport havde været behjælpelig i denne sammenhæng, men at det samtidig blev nødt til at være en mere overordnet ting, så man har mulighed for at se flere større projekter i forhold til hinanden og som et samlet hele. I forlængelse heraf var der enighed i gruppen om, at varer bør sejles så tæt på slutdestinationen som muligt. Gruppen bemærkede ligeledes, at de havde en bekymring ift. at stifte Co2 gæld, den langsigtede tilbagebetaling ift. Co2regnskabet. Gruppen ønsker at politikerne tager stilling til, hvilke CO2-udledende projekter der fravælges for at nå klimamålene. Gruppen bemærkede ydermere, at Co2 kompensationer i forbindelse med projektet, ikke kunne bero på skovrejsning, men måttes holdes til nære muligheder der knytter sig til den ønskede udvidelse.   

Anden gruppe præsenterede deres drøftelse, hvor man havde konstateret at det ansøgte projekt skal ses i en større sammenhæng, og man i virkeligheden anså dette for at være et nationalt anlæggende fremfor et udelukkende kommunalt, også med henblik på hvordan det spiller ind i infrastruktur og forsyningssikkerhed. Der var desuden stor opbakning til ideen om at anvende Co2-budgetter, og at man særligt i sammenhæng med dette projekt, så på hvordan CO2-budgettet ser ud ift. Danmarks samlede CO2-budget. Gruppen understregede vigtigheden af at anskue havneudvidelsen i lyset af Danmarks resterende CO2-budget, som fortæller hvor meget CO2e Danmark, herunder Aarhus, endnu kan tillade sig at udlede, før vi overskrider Parisaftalens mål om 1,5 grader og dermed overskrider de såkaldte Tipping Points. Gruppen havde desuden en snak om at der ift. klima bliver nødt til at ske en prioritering af hvilke projekter man vælger at gennemføre, da der ikke er utømmelige ressourcer på området. Gruppen bemærkede også de nye analyser, som er kommet til siden projektet var fremlagt i høring, og gav udtryk for et behov for en ny høringsrunde, så alle på ny kan tage stilling til lokalplanen og projektet.   

Den tredje gruppe startede ud med at konstatere, at hvis det havde været mest hensigtsmæssigt med en større havn et andet sted, så havde havnen i Aarhus ikke udviklet sig som den har gjort, men at dette er grundet markedskræfterne, der har afgjort hvor behovet er størst ift. import/export flow. Derudover var der stor enighed om tiltroen ift. elektrificering af landtransporten og dens påvirkning ift. den grønne omstilling, samtidig var gruppen meget optaget af, at transport og infrastruktur ikke er ”en til en”, men at fordelene ved søtransporten, for nuværende stadig er den mindst påvirkningsmæssige ift. transport og infrastruktur, modsat flere former for landtransport. Gruppen bemærkede ligeledes, at der også burde kunne sættes turbo på at mindske udledningen, når nu vi der før har været et skifte ift. udledningen, så vi omstillede med samme hast som vi har gjort da vi omstillede til et fossilt drevet industrialiseret samfund.

(Daværende) Klimachef Henrik Müller var deltagende under oplæg og i debatten, og bemærkede at man i Aarhus Kommune allerede arbejder med klimabudgetter. Han understreger, at man vil stifte en klimagæld næsten uanset hvilke projekter man sætter i gang. Det gælder også for energirenoveringer af bygninger mv.  

Under plenum drøftelsen blev det bemærket, at det både var kompliceret, og ikke helt lige til at se sammenhængen mellem ansøgningen om udvidelsen, hvis den bliver gennemført, og kommunens ambition om at nå i mål med CO2 neutralitet i 2030.

Afslutningsvist blev den visuelle opsamling gennemgået med temamødedeltagerne, og de enkelte bemærkninger til den visuelle opsamling blev inkorporeret. Som afrunding på temaet takkede forvaltningschef Luise Pape for engagementet og debatten.

Den visuelle opsamling kan ses her