Gå til hovedindhold

Restaurering af Giber Å

Giber Å er udpeget til indsatser om genslyngning og mindre strækningsbaseret restaurering i Statens Vandområdeplaner 2021-2027. Indsatserne vil forbedre åens fysiske forhold til gavn for dyr og planter i- og omkring åen. Projektet forventes at kunne forbedre åens fysiske forhold i en sådan grad, at miljømålet om god økologisk tilstand kan opnås.

Indhold

    Aarhus Kommune er i gang med at lave forundersøgelse af en kommende vandløbsrestaurering i Giber Å. Projektet omhandler strækningen af Giber Å opstrøms Vilhelmsborg.

    Den pink streg på kortet viser projektstrækningen

    Forundersøgelsen har til formål at afdække de biologiske, tekniske og økonomiske muligheder i forbindelse med det kommende restaureringsprojekt. På baggrund af forundersøgelsen bliver der udarbejdet et detailprojekt, hvor de konkrete tiltag i forbindelse med projektet fastlægges.

    En del af Statens Vandområdeplaner 2021-2027

    Baggrunden for projektet er, at Giber Å er udpeget til indsatser om genslyngning og mindre strækningsbaseret restaurering i Statens Vandområdeplaner 2021-2027. Indsatserne vil forbedre åens fysiske forhold til gavn for dyr og planter i- og omkring åen. Projektet forventes at kunne forbedre åens fysiske forhold i en sådan grad, at miljømålet om god økologisk tilstand kan opnås.

    Tidsplan

    Arbejdet med forundersøgelse og detailprojekt afsluttes i foråret 2025. Vi forventer at sætte gang i realiseringen i efteråret 2025 eller foråret 2026.

    Støttet af EU

    Projektet er støttet økonomisk af Den Europæiske Union via Den Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF).

    Sidst opdateret: 11. marts 2025