Internationale natur- og miljøprojekter
Alle projekter her på siden har til formål at håndtere en række udfordringer for eksempel at sikre vores grundvand, tilpasse arealer til mere nedbør, mindske CO2-udledning og øge biodiversiteten.
Her under finder du en liste over igangværende natur- og miljøprojekter, som er støttet af EU.
Naturbaserede løsninger er et gennemgående greb i alle projekterne. Naturbaserede løsninger går ud på at skabe merværdi i projekterne og give aarhusianerne mere natur og flere rekreative områder samtidig med, at vi håndterer de primære udfordringer.
UrbanLIFEcircles
UrbanLIFEcircles hjælper Aarhus til at blive en grønnere, vildere og mere levende by, som alle kan nyde og være aktive i. Flere af vores naturområder får nu et ordentligt rygstød til glæde for både dyr, planter og ikke mindst aarhusianere, som ønsker mere vild natur.
Biodiverse Cities
Projektet Biodiverse Cities har til formål at fremskynde indsatsen for mere biodiversitet og på den måde transformere NSR (North Sea Region) -byer til grønne byer, hvor både natur og mennesker trives.
RECONECT
RECONECT er et EU-finansieret Horizon 2020-projekt, som handler om at finde evidens for, at naturbaserede løsninger kan hjælpe med at minimere risikoen for oversvømmelser som følge af klimaændringerne.
REGREEN
REGREEN er et EU-finansieret Horizon 2020-projekt, som handler om at understøtte naturbaserede løsninger i byer og bynære områder.
Invest4Nature
Invest4Nature er et EU finansieret Horizon2020 projekt, som bygger videre på den viden der er bragt frem i projekterne RECONNECT og REGREEN.
CityBlues
CityBlues er et EU-finansieret projekt, der har til formål at sætte fokus på klimaindsatsen i byer, hvor fortætning belaster vandløb og gør vandområder sårbare for erosion og oversvømmelse.
Restaurering af Giber Å
Giber Å er udpeget til indsatser om genslyngning og mindre strækningsbaseret restaurering i Statens Vandområdeplaner 2021-2027. Indsatserne vil forbedre åens fysiske forhold til gavn for dyr og planter i- og omkring åen. Projektet forventes at kunne forbedre åens fysiske forhold i en sådan grad, at miljømålet om god økologisk tilstand kan opnås.
Vådområde i Spørring Ådal
Vi undersøger muligheden for at etablere et nyt vådområde syd for Spørring, der kan fjerne kvælstof fra de omkringliggende marker, inden det når vandløbene og Aarhusbugten.