Gå til hovedindhold

Europæiske klimaprojekter

Aarhus Kommune deltager i en række EU-støttede klimaprojekter, der både styrker den grønne omstilling og giver værdifuldt samarbejde med europæiske partnere.

Indhold

    Her finder du en liste over nuværende europæiske klimaprojekter, der modtager støtte fra EU.  

    Alle projekter handler om at mindske vores klimaaftryk og indfri byrådets målsætninger om klimaneutralitet i 2030. Flere projekter sammentænker klimadagsordnen med andre formål: fx om byudvikling, forsyningssikkerhed samt natur og biodiversitet. 

    BRAVE

    BRAVE er et Interreg North Sea-projekt, som både skal skalere cleantech-løsninger og tiltrække investeringer til lokale energisystemer. Med støtte fra Europa-Kommissionen og Interreg North Sea finansieres projektet som del af EU’s indsats for at fremme grøn omstilling og regional udvikling ifm. energi.

    FoodCLIC

    FoodCLIC er et EU-projekt under Horizon Europe programmet, hvor Aarhus Kommune sammen med Aarhus Universitet deltager som partner sammen med syv andre byregioner i Europa. Formålet med FoodCLIC er at fremme en bæredygtig transformation af fødevaresystemet i Aarhus samt at understøtte, at fødevareagendaen bliver knyttet til andre politiske agendaer såsom klima.

    HEROES

    HEROES er et EU-projekt finansieret af Interreg Europe-programmet, hvor Aarhus Kommune arbejder for et mere prisvenligt og bæredygtigt boligmarked. Projektet gennemføres i samarbejde med 12 partnere, der består af kommuner, regioner, universiteter og NGO’er fra Italien, Belgien, Ukraine, Letland, Ungarn, Holland, Danmark, Polen, og Rumænien.

    Climate-4-CAST

    Climate-4-CAST er et Interreg Baltic Sea Region-projekt, som skal hjælpe byer med at reducere CO2-udledninger ved brug af data, modeller og visualiseringer.

    CO-SHAPE

    CO-SHAPE er et projekt finansieret af EU, der skal styrke den grønne omstilling i bynære landdistrikter. Projektet ledes af Aarhus Kommune i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og er en del af Aarhus Kommunes arbejde i EU's Mission for 100 Klimaneutrale og Smarte Byer.

    Sidst opdateret: 3. oktober 2025