Gå til hovedindhold

CO-SHAPE

CO-SHAPE er et projekt finansieret af EU, der skal styrke den grønne omstilling i bynære landdistrikter. Projektet ledes af Aarhus Kommune i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og er en del af Aarhus Kommunes arbejde i EU's Mission for 100 Klimaneutrale og Smarte Byer.

Indhold

    Projektets overordnede formål

    CO-SHAPE skal udvikle nye metoder til at planlægge og lede forandringer i landområder tæt på byerne. Der arbejdes med energiproduktion, natur, landbrug og lokalsamfund for at finde løsninger, der både reducerer CO2-udledningen og giver plads til mere natur og et rekreativ- og attraktivt lokalområde.

    Aarhus Kommunes rolle

    Området omkring Spørring danner rammen om CO-SHAPE i Aarhus Kommune. Projektet tager udgangspunkt i planerne for en energipark ved Bånlev Biogas, hvor vedvarende energi, natur og arealanvendelse tænkes i en samlet løsning.

    CO-SHAPE udvikles i samarbejde med virksomheder, myndigheder, forskere og borgere. I projektet er der fokus på at integrere lokale behov og værdier i udviklingen af området gennem workshops, landskabsvandringer og visionsarbejde. Arkitektskolen Aarhus bidrager med forskningsbaseret viden, scenarieudvikling og og visualiseringer, der understøtter dialogen mellem borgere og kommunen.

    Projektet løber 2024-2026, og Aarhus Kommune har fået tildelt ca. 600.000 EUR til projektet. Aarhus Kommune deler sine erfaringer fra projektet med den portugisiske by Cascais.  

    Resultater og mål

    • Nye metoder til at planlægge den grønne omstilling i åben land
    • Borgerinddragelse gennem workshops, landskabsvandringer og visionsarbejde
    • Bedre grundlag for kommunens planlægning gennem scenarier og visualiseringer
    • Styrket samarbejde på tværs af kommunen
    • Teknisk grundlag for kommende energipark ved Bånlev Biogas
    • Vidensdeling med Cascais
    Sidst opdateret: 2. juli 2026