FORVANDLINGEN
Beskæftigelse og positive netværk har stor betydning for borgeres trivsel og fremtidige muligheder for handlekraft og selvmestring. Med dette projekt sættes der fokus på at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet for nogle af de mest sårbare borgere.

Rådet for Sociale Investeringer har sammen med Aarhus Kommune og Røde Kors, Aarhus, igangsat en beskæftigelsesindsats inspireret af IPS-principperne for at hjælpe mennesker i udsatte positioner med at komme i job. Indsatsen er forankret i FORVANDLINGEN, en ny socialøkonomisk virksomhed i regi af Røde Kors, Aarhus, der har til formål at understøtte cirkulation og genanvendelse af møbler fra bl.a. Aarhus Kommunes arbejdspladser. Ambitionen er at få borgerne i skånejob, fleksjob, virksomhedspraktik mv. og øge borgernes trivsel.
Læs mere om den sociale investering i aftalegrundlaget.
