De Kunstfaglige Råd
De kunstfaglige råd tæller kunstrådet, musikrådet og billedkunstrådet.
Aarhus Kommune har tre kunstfaglige råd, der består af kunstfaglige kapaciteter inden for forskellige kunstarter. Kunstrådet består af seks personer, hvoraf to rådgivere også sidder i hhv. Billedkunstrådet og Musikrådet. Musikrådet består af fire personer, og Billedkunstrådet består af tre personer.
Opgaven som kunstfaglig rådgiver er at bidrage med kunstfaglig rådgivning i forhold til udmøntning af hhv. Kulturudviklingspuljen og Musikpuljen samt indkøb af kunstværker mv. De enkelte råd indstiller deres anbefalinger til rådmanden, som træffer den endelige beslutning.
Alle rådgivere udpeges for den samme fireårige periode. Som kunstfaglig rådgiver modtager du et honorar.
- Kunstrådet behandler bl.a. ansøgninger til kulturudviklingspuljen og basistilskudspuljen. Se alle Kunstrådets opgaver og arbejdsgange nederst på siden.
- Billedkunstrådet anbefaler kunstnere til udsmykningsopgaver ved kommunale byggerier, rådgiver ift. indkøb af kunstværker til kommunens bygninger og fordeling af de kommunale kunstnerværksteder. Se alle Billedkunstrå-dets opgaver og arbejdsgange nederst på siden.
- Musikrådet behandler ansøgninger til musikpuljen og ansøgninger om honorarstøtte. Se alle Musikrådets opgaver og arbejdsgange nederst på siden.
- De kunstfaglige råd gennemfører evalueringsaktiviteter efter aftale med rådmanden.
- De kunstfaglige råd yder desuden rådgivning og vejledning til det politiske og administrative niveau og deltager i ad hoc opgaver, hvor der er behov for kunstfaglige vurderinger.
Rådene tilrettelægger som udgangspunkt selv deres arbejde, og Kulturforvaltningen sørger for en grundig indføring i opgaverne og støtte til at etablere et godt samarbejde.
Kunstrådet er et tværfagligt råd med seks rådgivere, som tilsammen skal dække områderne scenekunst, dans, billedkunst, musik og litteratur.
Det er rådmanden for Kultur og Borgerservice, der engagerer kunstfaglige rådgivere efter et offentligt opslag. De kunstfaglige rådgivere udpeges for en fireårig periode.
Medlemmer 2026 - 2029
- Gunnar K. Madsen - Forperson (også medlem af musikrådet)
- Tanja Nellemann Kruse (også medlem af billedkunstrådet)
- Matilde Mørk
- Isabelle Reynaud
- Toke Broni Strandby
- Lise Vandborg
Kunstrådet kan kontaktes via e-mail på mailadressen: kunstraadet@aarhus.dk.
Kunstrådets opgaver
- Rådgivning ifm. ansøgninger til kulturudviklingspuljen
- Rådgivning ifm. ansøgninger til basistilskudspuljen
- Kunstfaglige udtalelser i forhold til visse ansøgninger til kulturarrangementspuljen efter anmodning fra Kulturforvaltningen
- Kunstfaglig udtalelse af en basistilskudsmodtagers aktiviteter i slutningen af en basistilskudsperiode
- Rådgivning af Byrådet og administrationen i kunstfaglige spørgsmål.
- Konkrete opgaver i forbindelse med udvikling og implementering af Aarhus Kommunes kulturpolitik
- Rådgivning ifm. Kirsten og Gunnar Fonden (honoreres separat)
Sådan arbejder Kunstrådet
Kunstrådet mødes ca. tre gange om året, når der har været ansøgningsrunde til Kulturudviklingspuljen eller Basistilskudsordningen. På møderne drøfter Kunstrådet ansøgningerne og indstiller deres anbefalinger til rådmanden, som træffer den endelige beslutning.
Herudover mødes Kunstrådet løbende efter behov og eget ønske i forbindelse med øvrige opgaver.
Musikrådet består af fire rådgivere, som tilsammen dækker alle genrer indenfor musik. Et af musikrådets rådgivere er også medlem af Kunstrådet.
Det er rådmanden for Kultur og Borgerservice, der engagerer kunstfaglige rådgivere efter et offentligt opslag. De kunstfaglige rådgivere udpeges for en fireårig periode.
Medlemmer 2026 - 2029
- Carsten Holm - Forperson
- Gunnar K. Madsen (også medlem af kunstrådet)
- Christina Holm Dahl
- Jens Mikkel Madsen
Musikrådet kan kontaktes via e-mail på mailadressen: musikraadet@aarhus.dk
Musikrådets opgaver:
Rådgivning ifm. ansøgninger til musikpuljen
Rådgivning ifm. ansøgninger om honorarstøtte
Kunstfaglige udtalelser i forhold til visse ansøgninger til kulturarrangementspuljen efter anmodning fra Kulturforvaltningen.
Rådgivning af Byrådet og administrationen i musikfaglige spørgsmål
Konkrete opgaver i forbindelse med udvikling og implementering af Aarhus Kommunes kulturpolitik.
Sådan arbejder Musikrådet:
Musikrådet mødes ca. tre gange om året, når der har været ansøgningsrunde til Musikpuljen eller Honorarstøtte. På møderne drøfter Musikrådet ansøgningerne og indstiller deres anbefalinger til rådmanden, som træffer den endelige beslutning.
Herudover mødes Musikrådet løbende efter behov og eget ønske i forbindelse med øvrige opgaver.
Medlemmer 2026-2029
- Tanja Nellemann Kruse - Forperson (også medlem af kunstrådet)
- Bjørn Kromann-Andersen
- Benjamin Asger Krog Møller
Billedkunstrådet kan kontaktes via e-mail på mailadressen: billedkunstraadet@aarhus.dk
Billedkunstrådets opgaver
-
Behandler ansøgninger til de kommunale kunstnerværksteder og træffer beslutning herom
-
Indkøber billedkunst til Aarhus Kommunes bygninger og institutioner (kunstindkøbskontoen)
-
Fungerer som rådgiver ved udsmykningsopgaver af kommunale bygninger (efter 1 % reglen)
-
Udarbejder kunstfaglige udtalelser i forhold til visse ansøgninger til kulturarrangementspuljen efter anmodning fra Kulturforvaltningen
-
Deltager i Kunstrådets evaluering af de større kulturinstitutioner efter nærmere aftale
-
Fungerer som rådgiver for Byrådet og administrationen i billedkunstneriske spørgsmål.
Du finder en oversigt over kunstindkøb i perioden 2019-2023 her
Aarhus Kommune har et årligt budget til honorering af de kunstfaglige rådgivere på 0,5 mio. kr. Honorarerne fordeles som følger:
- Kunstrådet: Et årligt grundhonorar på 40.184 kr. hver. Forpersonerne modtager et tillæg på 25% således, at det årlige honorar udgør 50.228 kr.
- Musikrådet: Et årligt grundhonorar på 40.184 kr. hver. Forpersonerne modtager et tillæg på 25% således, at det årlige honorar udgør 50.228 kr.
- Billedkunstrådet: Et årligt grundhonorar på 27.133 kr. hver. Forpersonen modtager et tillæg på 25% således, at det årlige honorar udgør 33.917 kr.
Ud over det faste honorar, er der afsat et budget til evalueringsaktiviteter på årligt 50.000 kr. Udmøntningen af dette budget afhænger af fokus og format for evalueringsaktiviteterne.
For rådgiverne på billedkunstområdet gælder det, at der honoreres særskilt for udsmykningsopgaver (1%-reglen) efter følgende princip:
For udsmykninger mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. er honoraret 5000 kr. i alt, som Billedkunstrådet fordeler imellem sig efter intern aftale.
For udsmykninger på 250.000 kr. og derover er honoraret 7500 kr. pr. deltagende medlem af Billedkunstrådet.
Honorering for denne del er en del af det enkelte anlægsbudget.
Kontakt sekretariatet
Kulturforvaltningen er sekretariat for de kunstfaglige råd. Henvendelser bedes derfor rettes til kultursekretariatet:
Mariann Skytthe
Sekretær for Kunstrådet og Musikrådet
Tlf: 21 99 69 33
Maria Work Nygård
Sekretær for Billedkunstrådet
Telefon: 4185 5975
Mail: romwon@aarhus.dk
Kontakt de kunstfaglige råd
Invitationer til de kunstfaglige råd, kan sendes til følgende postkasser:
Kunstrådet: kunstraadet@aarhus.dk
Musikrådet: musikraadet@aarhus.dk
Billedkunstrådet: billedkunstraadet@aarhus.dk