Gå til hovedindhold

Sundheds- og Omsorgsudvalgets studietur til Holland 2026

Sundheds- og Omsorgsudvalget har været på studietur til Holland i september 2026. Her kan du læse mere om studieturens formål, program og økonomi.

Indhold

    Formål

    Sundheds- og Omsorgsudvalgets studietur i 2026 gik til Holland. Formålet med studieturen var for udvalget at blive klogere og hente inspiration inden for særligt ældrepleje.

    Udvalget hørte på studieturen blandt andet om hjemmeplejemodellen Buurtzorg og deres erfaringer med implementering af modellen i Danmark herunder Aarhus. De hørte om cykling som folkesundhedsstrategi blandt ældre borgere. De besøgte et kultursensitivt plejehjem, og så besøgte verdens første demenslandsby The Hogeweyk.  

    Program
    Studieturen blev afholdt i uge 40 med afrejse søndag d. 27. september og hjemkomst onsdag d. 30. september. Programmet er udarbejdet i samarbejde med den danske ambassade i Haag.

    Studietursplanen indeholder program, læsepakke og øvrigt materiale. 

    Deltagerkredsen er følgende:

    • Metin Lindved Aydin (R), Rådmand for Sundhed og Omsorg

    Udvalget:

    • Anette Poulsen (S), Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget
    • Albert Rosenkrantz Conradsen (SF), Næstformand for Sundheds- og Omsorgsudvalget
    • Berit Rousing (S), Udvalgsmedlem
    • Jeppe Ulrich Lomholt (EL), Udvalgsmedlem
    • Louise Svenstrup (LA), Udvalgsmedlem
    • Mikkel Strube-Weber (V), Udvalgsmedlem

    Forvaltningen:

    • Christian Boel, Direktør for Sundhed og Omsorg
    • Otto Ohrt, Forvaltningschef for Sundhed og Forebyggelse
    • Jens Bejer Damgaard, Forvaltningschef for Pleje og Rehabilitering
    • Signe Rønn Sørensen, Forvaltningschef for Digitalisering, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler
    • Heidi Have, Forvaltningschef for Ældre og Omsorg
    • Niels Jørgen Rasmussen, Forvaltningschef for Økonomi, HR og Borgervelfærd
    • Klaus Bach Trads, Sekretariatschef
    • Kasper Bang, Udvalgssekretær

    Udvalgsmedlem Thomas Kastrup Christensen (DF) blev forhindret i at deltage i studieturen.

     

    Studieturen har kostet 15.959 kr. pr. deltager i gennemsnit. Udgiften er betalt af Sundhed og Omsorg. I skemaet herunder kan du se de forskellige udgiftsposter.

    Aktivitet

    Pris i alt

    Transport til og fra Billund Lufthavn

    6.976 kr.

    Fly tur/retur 

    47.360 kr.

    Hotel inkl. morgenmad

    79.222 kr.

    Forplejning

    31.215 kr.

    Transport i Holland

    18.155 kr.

    Program udarbejdet af ambassaden

    43.050 kr.

    Oplægsholdere, gaver, materiale 

    27.791 kr.

    Pris i alt

    253.769 kr.

    Pris pr. deltager

    15.861 kr.

     

    Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmøderne op til studieturen fået relevante oplæg som forberedelse til studieturen. Materialet fra møderne er offentligt tilgængeligt, og herunder kan du læse mere.

    Udvalgsmøde d. 2. september 2026
    Til udvalgsmødet d. 2. september deltog Health and Life Science Advisor ved den danske ambassade i Haag Simone van de Weijer. Hun fortalte udvalget om det hollandske sundhedsvæsen, og hvordan det adskiller sig fra det danske.  

    Udvalgsmøde d. 16. september 2023
    Til udvalgsmødet d. 16. september fik udvalget virtuelt besøg af Ældrechef Kirsten Vie Madsen og demensfaglig konsulent og sygeplejerske Annette Søby i Svendborg Kommune, der fortalte om deres erfaringer med at omsætte ideerne bag demenslandsbyen The Hogeweyk til en dansk kontekst. 

    Udvalgsmøde d. 28. oktober 2026
    På udvalgsmødet den 28. oktober samler udvalget op på studieturen. Du kan efter mødet tilgå materialet. 

    Studieturen arrangeres i samarbejde med den danske ambassade i Haag. Herudover har Sundhed og Omsorg løbende kontakt med andre eksterne aktører i forbindelse med planlægningen af studieturen.

    Korrespondance med eksterne aktører omkring studieturen lægges løbende på kommunens offentlige postliste. Her kan offentligheden følge med i ind- og udgående post. 

    Sidst opdateret: 29. oktober 2026