Gå til hovedindhold

21a. Udkørsel fra cykelsti

Læs mere om parkering ved udkørsel fra cykelsti i Aarhus Kommune her.

Indhold

    Det er ulovligt at parkere ud for en udkørsel fra en cykelsti. Hvis cykelstien løber langs kørebanen, og hvis udkørslen fra cykelstien er tværgående i forhold til kørebanen, så er det både ulovligt at parkere ud for cykelstien eller 5 meter på hver side af udkørslen.

    Det skyldes, at en sådan parkering hæmmer oversigtsforholdene omkring cykelstien for både bilister og cyklister, hvilket er til fare for trafiksikkerheden.

    Relevant retspraksis

    Fogedretten i København d. 24. oktober 2014

    En bilist var blevet pålagt en parkeringsafgift for at have parkeret mindre end 5 meter fra en udkørsel fra en cykelsti. Bilisten mente ikke, at afgiften var pålagt korrekt, idet hun havde parkeret mere end 5 meter fra udkørslen. Parkeringsvagtens laser-opmåling viste dog, at bilen havde været parkeret 4,2 meter fra udkørslen. Derfor konkluderede Fogedretten, at afgiften var pålagt korrekt.

    Sidst opdateret: 21. oktober 2024