05f. Parkeringsforbudszone
Læs mere om parkering i forbudszone i Aarhus Kommune her.
Forbuddet er tydeligt markeret med skilte ved zonens begyndelse og afslutning, som illustreret på billedet nedenfor.
Relevant retspraksis
Fogedretten på Frederiksberg d. 23. november 2017
En bilist var blevet pålagt tre parkeringsafgifterne for at parkere i zone med parkeringsforbud. Bilisten mente ikke, at afgifterne var pålagt korrekt, idet hun påstod, at forskellige parkeringsvagter ved forskellige lejligheder havde fortalt hende, at hun godt måtte parkere i det pågældende område.
Fogedretten fandt, at afmærkningen af parkeringsforbuddet var tydelig, hvorfor den ikke godtgjorde bilistens forklaring. På den baggrund blev parkeringsafgiften fastholdt.
Fogedretten i Holstebro d. 31. maj 2012
En bilist blev pålagt en parkeringsafgift for at have parkeret uden for de afmærkede båse på Edel Sauntes Allé i København ifm. et arrangement i Parken. Bilisten gjorde gældende, at han var kørt ud af det område, hvor der kun måtte parkeres i afmærkede båse, idet han var kørt ind på en grusvej, og der kan ikke afmærkes båse på en grusvej. Center for Parkering gjorde gældende, at det ved zonetavler var tilkendegivet, at der gjaldt et parkeringsforbud uden for de afmærkede båse.
Fogedretten fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med rette. Fogedretten lagde vægt på, at der var opsat en E 68 zonetavle, som tilkendegiver, at parkering kun må ske i afmærkede båse, og at den omhandlede grusvej ligger inden for dette område. Fogedretten bemærkede, at det er uden betydning herfor, at parkeringsstedet er en grusvej, hvor der ikke kan afmærkes båse.
Fogedretten i København d. 28. august 2000
En bilist fik en parkeringsafgift for at have parkeret i et område, hvor det ved zonetavle E 68 var markeret, at parkering var forbudt uden for de afmærkede parkeringsbåse. Fogedretten anførte, at bilen var parkeret, hvor det ikke ved afmærkning eller skiltning var tilkendegivet, at parkering var tilladt. Afgiften var derfor lovligt pålagt.
Parkering
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
89404410
E-mail: parkering@aarhus.dk Telefoniske åbningstider: Mandag-onsdag og fredag kl. 10-12 og torsdag kl. 12.00-14.00.