Bassintræning

Bassintræning kan være et led i din genoptræning, hvor du i samråd med din fysioterapeut opstiller mål for træningen samt det antal gange, du har behov for. Det er ikke nødvendigvis din primære fysioterapeut, som træner dig i bassinet, men alle bassinfysioterapeuter er uddannede livreddere, og der vil altid være to fysioterapeuter til stede under træningen.

I varmtvandsbassin er det ikke nødvendig at kunne svømme, og du får 20 minutter i vandet pr. gang. Du træner enten på et hold eller individuelt, og der er både mænd og kvinder i vandet på samme tid.

Baderegler

Varmtvandsbassin er et følsomt miljø. Det er derfor af stor betydning, at vandet er så rent og bakteriefrit som muligt. Du skal derfor, ligesom alle andre der benytter bassinet, overholde følgende baderegler:

  • Toiletbesøg skal ske, før du går i brusebad. Hvis du skal på toilet under træningen, skal du vaske dig under bruseren, inden du går tilbage i bassinet.
  • Smykker, piercinger og make-up skal tages af, inden du vasker dig.
  • Du skal vaske dig grundigt med den sæbe, som er i baderummet og skylle dig godt, inden du tager badetøj på. Du skal specielt være omhyggelig omkring kønsorganer, armhuler og fødder.
  • Brug badehætte eller vask håret, inden du går i vandet. Ved brug af varmtvandsbassin må du ikke lide af:
  • Det er ikke tilladt at gå i vandet, før fysioterapeuterne er til stede.
  • Svær hjertelidelse
  • Dårligt reguleret blodtryk
  • Dårlig reguleret epilepsi
  • Dårlig reguleret diabetes
  • Dårligt reguleret forhøjet blodtryk 
  • Dårligt fungerende stomi
  • Feber
  • Forkølelse
  • Diarré, tynd mave
  • Øjenbetændelse
  • Betændelse i huden
  • Fodsvamp, fodvorter
  • Udflåd
  • Inkontinens (ufrivillig vandladning)
  • Ved menstruation skal du bruge tampon. Er du i tvivl om ovenstående, skal du undersøge dette via egen læge. Har du andre spørgsmål, kan du spørge den fysioterapeut, du træner med.