Gå til hovedindhold

Har du brug for hjælp til din sygdom?

Læs mere om Har du brug for hjælp til din sygdom? i Aarhus Kommune her.

  • Læs op

Indhold

    Hjerte- eller karsygdom

    Folkesundhed Aarhus tilbyder kursusforløb til dig, der har hjertesygdom. Du kan deltage på kurserne, uanset om du har fået konstateret sygdommen for kort tid siden, eller om du har levet med den i længere tid. Formålet med kurserne er, at du får fokus på en god balance i din hverdag med afsæt i dit liv og dine behov.

    Kræft

    Er du i behandling for kræft, helbredt for kræft eller kronisk/uhelbredeligt syg af kræft, så har du mulighed for at deltage i et rehabiliteringsforløb hos Folkesundhed Aarhus.

    KOL

    Folkesundhed Aarhus tilbyder et gratis gruppeforløb, hvis du lever med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Du kan deltage på forløbet, uanset om du har fået konstateret KOL for kort tid siden, eller om du har levet med det i længere tid.

    Sundhedsforløb med sprogstøtte

    I Folkesundhed Aarhus’ afdeling i Globus1 har vi sundhedsmedarbejdere, der taler arabisk, tyrkisk, somalisk og persisk. Vi har derfor mulighed for at hjælpe dig, som har brug for et sundhedsforløb med sprogstøtte.

    Kroniske smerter

    Har du kroniske smerter? Så kan vi hjælpe dig. Læs mere om tilbuddene i Folkesundhed Aarhus.

    Osteoporose/knogleskørhed - infomøde

    Er du ny med osteoporose (knogleskørhed), eller trænger du til at få genopfrisket, hvordan du kan leve et aktivt og godt liv hermed, så har du nu mulighed for at deltage i et spændende infomøde om lige præcis det.

    Diabetes

    Har du type 2-diabetes, så har vi hos Folkesundhed Aarhus forskellige gratis tilbud, der kan hjælpe dig til et godt liv med sygdommen.

    Åreforkalkning i benene

    Folkesundhed Aarhus tilbyder kursusforløb til dig, der har åreforkalkninger i benene (claudicatio intermittens). Du kan deltage uanset om du har nyopdagede åreforkalkninger eller har levet med det i længere tid.

    Sidst opdateret: 23. august 2023