Gå til hovedindhold

Bring dine styrker i spil – Praktik, Job og Uddannelse

Vil du gerne blive klogere på, hvad der kan være dit næste skridt i forhold til praktik, job eller uddannelse?
I dette gruppeforløb får du mulighed for at arbejde med dine styrker, værdier og erfaringer, så du kan blive bedre rustet til at træffe beslutninger om din vej videre på arbejdsmarkedet.

Indhold

    Hvad får du ud af forløbet?

    Formålet er, at du i et trygt fællesskab får tid og ro til at:

    • Reflektere over dine styrker, ressourcer og erfaringer
    • Finde frem til, hvad der er vigtigt for dig i forhold til en arbejdsplads
    • Overveje hvilke hensyn eller skånehensyn, der kan være relevante for dig
    • Forberede dig til møder med fx jobcentret, virksomhedskonsulenter eller arbejdsgivere

    Forløbet giver dig både inspiration, sparring og konkrete redskaber, som du kan bruge til at kommunikere dine ønsker og behov tydeligere.

    Hvem kan deltage

    Forløbet er for deltagere, der har været eller er i et forløb i Rehabiliteringsforløb, og som ønsker at undersøge, hvad næste skridt kan være i forhold til praktik, job eller uddannelse – i et fællesskab med andre i samme situation.

    Sådan foregår det

    Vi mødes seks gange á to timer. Hver gang har sit tema, fx:

    • Dine jobværdier – hvad betyder noget for dig på en arbejdsplads?
    • Dine styrker og ressourcer – hvad kan du, og hvad vil du gerne bringe i spil igen?
    • Dine kompetencer og erfaringer – hvad har du med dig fra tidligere?
    • Hvilke rammer skal der til, for at du kan trives på en arbejdsplads?
    • Hvordan kan du præsentere dig selv overfor jobcenter, arbejdsgiver eller andre?

    Der vil være oplæg, øvelser, dialog og vidensdeling i gruppen.

    Praktisk

    • Varighed: seks gange á to timer
    • Hold 1: 31.10.25 – 5.12.25
    • Hold 2: 16.1.26 – 27.2.26 (minus uge 7)
    • Deltagere: Max otte deltagere  og to gruppeledere
    Sidst opdateret: 17. september 2025