Gå til hovedindhold

By, skov og strand - ud og lev!

Tilbuddet er for dig, som ønsker at tilbringe mere tid udenfor med sigte på trivsel og sundhed. Du oplever det at skulle ud på egen hånd som en udfordring - i gruppen får du mulighed for at tage første skridt sammen med andre.

  • Læs op

Indhold

    Vi tilbyder et forløb over 14 gange, hvor vi giver dig kendskab til og indsigt i, hvordan du kan bruge by, skov og strand til at skabe mere udendørs aktivitet i din hverdag og derved give dig flere handlemuligheder.

    Tilbuddets indhold

    (med forbehold for ændringer)

    1. Introduktion til forløbet. Vandretur med intro til vandreapp
    2. Gallo Gartneriet, Botanisk Have eller byhaver
    3. Kano på Aarhus Å
    4. Forskellige øvelser til selvrefleksion og nærvær i naturen ved Marselisborg Skovene
    5. Bål, snobrød og pølser
    6. Kystvandring, Den Uendelige Bro og Stenvarde
    7. Fuglelivet ved Egå Engsø
    8. Heldagstur til Mols Bjerge eller Ry/Silkeborg
    9. Find vej i Aarhus midtby med indlagte poster smat intro til "Aarhus i ørerne"
    10. Discgolf og evt. andre spil
    11. Rundtur på Aarhus Ø - turen går blandt andet forbi Havnebadet, Kabelbanen, Kuplen og Lighthouse
    12. Geocaching
    13. Udendørs aktivitet
    14. Afrunding ved shelter med bål samt vidensdeling af forskellige friluftsaktiviteter

    Praktisk information

    Gruppen består af to gruppeledere og 8 til 10 deltagere.

    Første gang er den 13. august kl. 9.00 - 12.00.

    Adgang til tilbuddet

    Hvis du vil deltage i By, skov og strand - ud og lev! så ring på vores visitationstelefon og aftal et visitationsmøde. Når der er en ledig plads på holdet, kontakter vi dig og inviterer dig til en opstartssamtale.

    Sidst opdateret: 20. juni 2024